Kontakt os her
Case story

Ubemandet renseanlæg med aktuatorteknologi

For at et anlæg kan være ubemandet, er det en nødvendighed, at de daglige processer foregår helt automatisk. Sådan er det på to mindre renseanlæg i Holbæk Kommune, hvor i alt 19 aktuatorer fra LINAK automatisk regulerer mængden af slam i anlæggenes slambede.

Aktuatorer

De to ubemandede anlæg, i hhv. Svinninge og Gislinge, er Kim Skov Hansens ansvar. Han er Produktionsteknikker hos FORS A/S, der står for spildevandshåndteringen i kommunerne Holbæk, Lejre og Roskilde. Til daglig er anlæggene ubemandede, men Kim Skov Hansen kigger forbi et par gange om ugen for at sikre, at alt er, som det skal være. Og med aktuatorerne fra LINAK er der aldrig problemer:

Tidligere havde vi en løsning med luft, men der var hele tiden problemer. Ventilerne skulle udluftes. Det var vi ikke altid opmærksomme på, og så ophobede der sig vand i ventilerne. Det er langt mere optimalt med de elektriske aktuatorer, der ikke skal vedligeholdes eller tilses så ofte,” siger Kim Skov Hansen.

 

Automatisk regulering af ventiler

Aktuatorerne på anlæggene Svinninge og Gislinge er af varianten LA36 og bruges primært til at regulere slammængden i slambedene. Slambedene forsynes af overskudsslam fra rensningsanlæggene én gang i døgnet, når de elektriske aktuatorer åbner for spadeventilerne. Kim Skov Hansen forklarer:

Åbningen sker efter en fast cyklus, som er indstillet og foregår automatisk. Nogle gange er der dog behov for, at ventilerne er åbne i kortere eller længere tid end den faste cyklus dikterer. I disse tilfælde laver jeg en vurdering sammen med min laborant og regulerer uden problemer åbningssekvensen fra computeren via fjernadgang.

Slambedene fungerer ved, at overskudsslammet løber ind i bedet, hvorefter vandet langsomt siver fra, mens slammet bliver liggende tilbage. Efter 10-11 år bliver bedene tømt for slam, og processen starter forfra. Det er vigtigt, at bedene får en pause engang i mellem, så de kan nå at tørre ud. I disse perioder kan Kim Skov Hansen blot deaktivere aktuatorernes faste åbningsfrekvens.

SlambedEt slambed, der dagligt forsynes med overskudsslam.
 
 

Fordelen ved elektriske aktuatorer

Kim Skov Hansen er meget tilfreds med at være gået fra luft til elektriske aktuatorer på de 19 spadeventiler:

Personligt synes jeg, det er rigtigt nemt med el. Man har ikke noget vedligehold. Nu har vi haft aktuatorerne i fem år, og der har overhovedet ikke været noget med dem. Kun i starten, hvor der lige var en styreboks, der skulle justeres – men siden har alt kørt upåklageligt”. 

Der er stadig steder på de i alt tre anlæg, Kim Skov Hansen bestyrer, hvor man i fremtiden med fordel kan bytte de nuværende løsninger ud med elektriske aktuatorer: 

Jeg kan sagtens forestille mig, at vi hos Fors A/S vil anvende LINAK aktuatorer andre steder. Det vil være nemt at montere dem de steder, hvor vi i øjeblikket anvender luft – der er allerede flanger og det hele, så der skal bare laves en styring. Brug af den elektriske løsning frigiver ressourcer, fordi vi undgår at skulle udlufte ventilerne,” afslutter Kim Skov Hansen.

Læs mere om FORS og deres spildevandshåndtering på fors.dk/spildevand.

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.

Kontakt os

LINAK nyheder

Hold dig opdateret om lineær aktuatorteknologi

Tilmeld