Puma 3 bruger aktuatorer fra LINAK til de mange forskellige opgaver.
"Elektriske aktuatorer bliver stadig vigtigere", fortæller Stefan Top, administrerende direktør for AVR. "De er lette at anvende og kan nemt integreres."
Han sætter særligt pris på den funktionelle pålidelighed ved LINAKs aktuatorer; "Aktuatorerne er blevet mere og mere robuste i de senere år, og det er meget vigtigt for os."
Større betyder ofte mere kompleks
Maskinerne bliver større, mere komplekse og mere effektive.
Kravene til aktuatorerne og de opgaver, de skal udføre, øges. Elektronikken og kommunikationen med de forskellige BUS-systemer spiller en stadig vigtigere rolle.
I 2001 lancerede AVR den første kartoffelhøster, som var udstyret med et canbus-system. "Ved hjælp af utallige tekniske innovationer, såsom introduktionen af canbus-systemet, er det lykkedes os at optimere kartoffelhøsten og gøre den mere effektiv," fortæller Stefan Top.
Den integrerede elektronik og de mange valgmuligheder med hensyn til positionsfeedback gør det muligt at integrere elektriske aktuatorer enkelt og billigt i maskinens bus-systemer.
"Komponenterne skal kommunikere perfekt med hinanden", insisterer Stefan Top.
Man anvender eksempelvis LINAK aktuator LA35. Hallsensorer i aktuatoren videresender spindlens position til hele systemet.
Føreren kan dermed konfigurere høstmaskinens ruller og renseenheder og positionere dem perfekt inde fra førerhuset.
Flere grunde til at bruge elektrisk justering
Ud over præcis konfiguration af maskinkomponenter, såsom deaktivering af individuelle rækker i en såmaskine eller omplacering af renseruller i en høstmaskine, er forbedringen af betjeningsprocedurerne en vigtig faktor.
I dag er det afgørende, at landmanden koncentrerer sig om de vigtige ting. Der skal hele tiden tages højde for flere parametre i forbindelse med såning, gødning og høstning.
Elektriske aktuatorer foretager flere og flere justeringer og indstillinger af individuelle komponenter.
Måden at betjene maskinerne på bliver stadig mere kompleks for hver generation.
Stefan Top forventer, at elektriske aktuatorer fremover vil overtage endnu flere opgaver, der involverer produkter fra AVR. AVR benytter allerede et stort antal aktuatorer fra LINAK. Ud over LA35 bruger man aktuatorerne LA30, LA23 og LA12.
Kontakt os, hvis du ønsker specifikationer og oplysninger om endnu flere aktuatorløsninger til mejetærskere og andet landbrugsudstyr.