Hillier by Design blev grundlagt i 1984 af Gavin Hillier, som havde flere års erfaring fra at drive et velrenommeret reparationsværksted og bilforretninger. Han besluttede sig for i stedet at bygge større køretøjer, og sammen med sønnerne Troy og Clayton har de ombygget over 500 rustvogne til bedemandsbranchen.
Hillier har hele tiden stræbt efter at opnå det bedste ved at forbedre sit bildesign for at forblive konkurrencedygtige og fostre nye lukrative forretninger ud fra mottoet: "Med fokus på kvalitet gør vi alt for at levere de nyeste teknologier, for hvis vi ikke gør, gøre andre".
Transformerende design hjælper med at vinde frem
Før Hillier indgik samarbejde med LINAK®, benyttede de sig af et hydraulisk system til at løfte og flytte kisterne. De var dyre at installere og servicere på grund af brugen af specialbyggede hydrauliske cylindre, som kræver specialiseret personale og udstyr.
Derudover gjorde hydraulikløsningen køretøjerne betydelig tungere og belastede deres batteri relativt meget. Desuden var hydraulikolielækage, støj og manglende æstetik et stort problem for førende bedemandsforretninger.
Hillier besluttede at gå sit design efter i sømmene for at løse disse problemer. De skiftede til et automatiseret elektrisk løftesystem, og samtidig øgede de kistekapaciteten pr. rustvogn for at forbedre deres kunders operationelle effektivitet. For at opnå dette rettede de henvendelse til LINAK, som leverede en robust, pålidelig og holdbar løsning ved hjælp af LA36 aktuatoren.
Eftersom rustvogne skal køre mange tusinde kilometer på tværs af mange forskellige vejbelægninger gennem deres levetid, skal selve løsningen med løft af kisten være problemfri og holdbar.
LA36 IC parallel viste sig at være ideel til det nye design, da den integrerede styring (IC™) gjorde det muligt at styre de fire aktuatorer parallelt, hvilket sikrede drift med synkroniserede positioner samt overstrømsbeskyttelse og andre konfigurerbare betjeningsfunktioner. Den endelige løsning tilbød et mere æstetisk og rent udseende med minimal lyd, løste alle problemer i forbindelse med hydraulikolielækager og batteribelastning, vejede mindre og reducerede installations- og serviceomkostningerne betydeligt.
Brugen af elektriske aktuatorer ledte til den succesfulde lancering af en avanceret rustvogn med øget kistekapacitet, forbedret brugeroplevelse og brugervenlighed - alt sammen noget, som forbedrer Hilliers brand. Det har været et smart træk for virksomheden at vælge en automatiseret løsning.
“LINAK aktuatorer har gjort det muligt for os at øge vores vognproduktion til det tredobbelte, hvilket har gjort vores virksomhed i stand til at tiltrække den største australske bedemandskæde til dette produkt. Vi har også sikret os en kontrakt med Australiens største langtursbedemandsforretning, som er nået op på 1,85 millioner kilometer med 22 vogne på 12 måneder." – Clayton Hillier.
En lovende fremtid takket være automatisering
Hillier er ikke den eneste virksomhed, der går over til elektriske løsninger, men brugen af LA36 i deres innovative design har resulteret i en mere robust, pålidelig og holdbar løsning, der gør det muligt for deres køretøjer at opfylde kundernes krav.
"Med leveringen fra LINAK har vi øget vores personalegrundlag og sikret mange langsigtede kontrakter frem i tiden. Vi er nu Australiens førende leverandør af rustvogne til bedemandsbranchen. Vi har holdt Hilliers løfte til kunderne, 'overlegen kvalitet', som vi har bygget gennem årene." – Clayton Hillier.
Hvis du vil læse mere om Hillier by Design, kan du besøge hjemmesiden på: www.hillierdesign.com.au.