Kontakt os her

 

Beskyttelse: Forlæng levetiden på din elektriske I/O™-aktuator

Funktionen "Protection" i Actuator Connect™-konfiguratoren hjælper dig med at forhindre skader og nedbrud ved at beskytte din applikation mod forkert anvendelse. Flere funktioner kan hjælpe dig med at opnå optimal ydeevne på din applikation.


Lad vores ekspert Hunter guide dig gennem beskyttelsesfunktionerne i en I/O-aktuator, en af flere muligheder, der kan konfigureres i Actuator Connect-konfiguratoren til I/O-interface fra LINAK®.

Læs mere om vores I/O-interface her, eller download en gratis version af den nyeste Actuator Connect-konfigurator.

Download Aktuator Connect

Hvordan fungerer strømafbrydelsesfunktionen?

Den strømbegrænsende algoritme beskriver, hvordan den elektriske aktuator reagerer på en forhindring. Eller med andre ord, hvordan den registrerer en forhindring, og hvor hurtigt den reagerer på den.

Hvis aktuatorens strømforbrug stiger over den indstillede grænse, regulerer og forsøger aktuatoren at holde det under den indstillede strømgrænse ved hjælp af PWM (Pulse Width Modulation), som bruges til at regulere motorhastigheden. Dette gør aktuatoren kontinuerligt, indtil aktuatoren stopper med at bevæge sig (mekanisk blokeret) – hvilket bestemmes ved overvågning af Hall-feedbacksignalet. Hvis der ikke er nogen Hall-impulser inden for en indstillet tidsramme, stopper aktuatoren.

Hvad er fordelene ved ramp up og ramp down hastighedsindstillinger?

LINAK® tilbyder startindstillinger (ramp-up) og stopindstillinger (ramp-down) til den elektriske aktuator som alternativ til øjeblikkeligt stop. Med ramp-up og ramp-down accelererer aktuatoren langsomt til fuld hastighed ved start af bevægelse eller decelererer langsomt fra fuld hastighed ved stop. Med denne funktion undgås ryk, og bevægelsen bliver jævn.

Du kan vælge LINAKstandardindstillinger eller indstille dine egne hastighedsindstillinger. Denne funktion giver jævnere bevægelse og reducerer belastningen på applikationen, hvilket forlænger aktuatorens levetid betydeligt.

Hvad er en run condition?

I nogle tilfælde kan der være eksterne faktorer, der skal være på plads, før aktuatoren kan køre. Du kan bruge den tredje digitale indgang som en ekstern forudsætning for at tillade bevægelse.

Et signal fra f.eks. en ekstern føler kan tilsluttes direkte til aktuatoren for at kontrollere, om disse betingelser er opfyldt, før den kører.

Vidste du det?

I/O™-aktuatoren har en foruddefineret strømgrænse, der afbryder strømmen til motoren, hvis denne grænse nås. Her kan du indstille specifikke strømgrænser i hele slaglængden, og du kan indstille 10 variable grænser i hver retning – hver med et interval på 10 %. Indstillingerne for start og stop giver dig mulighed for gradvist at øge eller reducere aktuatorens hastighed, når bevægelsen startes og stoppes. Det øger aktuatorens levetid og mindsker stress på din applikations mekaniske dele.

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.

Kontakt os

LINAK nyheder

Hold dig opdateret om lineær aktuatorteknologi

Tilmeld