Kontakt os her

Værdig selvstændighed

Flere ældre og funktionsnedsatte vil gerne leve et liv, hvor de ikke føler sig for afhængige af plejepersonale eller andre. Ønsket om et værdigt liv trods udfordringer gør, at kravene til plejeapplikationers design og funktion øges, og at prisen er knap så vigtig.

Med ny teknologi kommer også nye muligheder for at udvikle hjælpemidler, der kan give brugerne større uafhængighed. Mange er villige til at investere i produkter, der kan gøre deres hverdag nemmere og mere selvstændig. Derudover er design et vigtigt aspekt, når disse produkter skal bruges i hjemmet. Mange er ikke interesserede i, at eksempelvis deres seng ligner en hospitalsseng, selvom den gerne skal have alle de samme funktioner.

Længere tid i eget hjem
Vi lever længere og længere, og det er hårdt for vores kroppe. Derfor bliver der også flere og flere, der har brug for hjælpemidler for at kunne klare sig i hjemmet. Det er nemlig en klar tendens, at folk ønsker at kunne klare sig selv og leve et værdigt liv, selvom de har funktionsnedsættelser. Heldigvis er teknologien på vores side – der udvikles hele tiden nye produkter med det formål at gøre livet lettere og mere uafhængigt for folk, der ellers normalt har brug for hjælp.

Mange af de produkter, der udvikles til at gøre en forskel for funktionsnedsatte, kræver en justeringsmekanisme. Derfor vælger mange producenter at integrere et LINAK system til at foretage denne justering. Det gælder eksempelvis senge, der kan hjælpe dig fra liggende til siddende stilling eller lænestole, der hjælper dig med at komme op at stå.

Digitale teknologier
Men det er ikke kun justerbare møbler, der kan hjælpe med at øge værdigheden. Også online, digitale teknologier som Internet of Things, kan gøre en stor forskel. Via internettet kan et helt hjem blive forbundet, og det smarte hjem bliver en realitet. Det betyder, at man med en fjernbetjening eller blot med stemmen, kan foretage mange daglige praktiske gøremål. 

Idet teknologien hele tiden udvikles, ser fremtiden også lys ud med hensyn til større værdighed og selvstændighed for funktionsnedsatte. Et eksempel på en af fremtidens store frigørende opfindelser er den selvkørende bil. Den vil betyde, at folk med meget forskelligartede udfordringer vil være i stand til at transportere sig uden at være afhængige af hjælp fra andre. 

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.

Kontakt os

LINAK nyheder

Hold dig opdateret om lineær aktuatorteknologi

Tilmeld