Kontakt os her
Teknologi & trend

Høj løftekraft sikrer højere ydeevne, sikkerhed og komfort

I nogle situationer er løftekraften afgørende for en konkret applikations ydeevne. LC serien af elektriske løftesøjler er en familie af kraftige LINAK® produkter, der er udviklet specielt til at sikre pålidelige løft i både tryk og træk med hospitals- og plejeudstyr, hvor høj ydeevne er et krav.

Inden for hospitals- og plejesektoren kræver applikationer såsom operationsborde, røntgenudstyr og andet avanceret udstyr ekstra høj løftekraft for at kunne foretage tunge løft med høj hastighed. Det er afgørende både for effektivitet, ergonomi og patientkomfort.

LINAK® LC serien er løftesøjler med ekstra løftekraft, der sikrer den høje ydeevne i bevægelser med både tryk og træk. En af modellerne – LC3 – er udviklet specielt til hurtige vertikale løft med tung belastning i avancerede medicinske applikationer, f.eks. operationsborde og røntgenudstyr. Når LC3 løftesøjlen sættes sammen i et system med CO71 kontrolboksen (350 W), kan LC3 løfte stort set alt. Med 6.000 N versionen opnår du desuden en høj maksimal hastighed på 18,0 mm/s og 29,0 mm/s med 4.000 N versionen.

Løftesøjlen fås i en 2-delt og en 3-delt version og en særlig version til ekstra tunge løft. Valget af model afhænger af applikationen, men fælles for dem er, at de alle kan løfte op til 4.000 N, 5.000 N eller 6.000 N i tryk og 4.000 N i træk. Med en sikkerhedsfaktor på 5 i begge belastningsretninger er LC3 en ekstremt robust og stabil løftesøjle, og den er det ideelle valg til operations- og undersøgelsesmiljøer, hvor finjustering er vigtigt.

Nøgleordene er pålidelighed, stabilitet og høj løftekraft - hver gang og hver dag.


Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.

Kontakt os

LINAK nyheder

Hold dig opdateret om lineær aktuatorteknologi

Tilmeld