Kontakt os her
Case story

Perfekt samspil mellem LINAK og RotoBed

Danske RotoBed® satte sig for at udvikle den ultimative plejeseng med drejefunktion. Fokus var at skabe en seng, hvor design og funktionalitet spiller perfekt sammen. For at nå dette mål så direktør Martin Riis Holm den perfekte samarbejdspartner i LINAK.

RotoBed

Udviklingen af sengen er gået overraskende hurtigt – der var ikke langt fra tanke til handling”, indleder Martin Riis Holm, der ejer RotoBed®. ”Jeg havde måske forestillet mig, at en stor virksomhed som LINAK var langsom. Men de rettelser og ændringer, vi har haft i løbet af processen, er blevet løst på rekordtid”.

Martin Riis Holm har solgt plejesenge i 20 år, og det var derfor helt naturligt for ham at udvikle sin egen. Hans mål var at skabe en æstetisk flot plejeseng, som samtidig var nem at betjene, og som kunne gøre en reel forskel for både brugere og plejere.

Fokus på funktion
Vores senge er bygget op omkring en drejende bevægelse. Med en RotoBed® tager det mindre end et minut og et tryk på en enkelt knap at komme fra liggende til siddende udstigningsposition. Det er støjsvagt, behageligt og foregår i én glidende bevægelse. Dette kan lade sig gøre, fordi LINAK har de kvalitetsprodukter, der skal til, og samtidig har udviklet en specialsoftware til os, der sikrer, at det hele spiller sammen,” forklarer Martin Riis Holm.

RotoBed kvinde ud af seng

Udstignings-funktionen muliggøres af 3 stk. LA40 aktuatorer fra LINAK. I de senge, der betjenes af plejepersonale, anvendes desuden 2 stk. LA31 til højdejusteringen. Specialsoftwaren er programmeret til LINAK kontrolboksen CO71, som ligeledes har den nyeste Bluetooth® teknologi til trådløs kommunikation. 

For både brugeren og plejeren gør det en kæmpe forskel at have en RotoBed® til rådighed. Brugeren spares for smerter, og plejeren får en langt bedre ergonomi og arbejdsstilling, fordi de ikke belaster deres knæ og ryg ved at trække brugerne ud af sengen,” siger Martin Riis Holm og fortsætter: ”Desuden har vi lidt overraskende opdaget, at sengen faktisk også giver mere nærvær mellem plejeren og brugeren. I en traditionel plejeseng skal der typisk bruges flere plejere til at hjælpe én bruger. Med vores seng er brugeren på enehånd med plejeren, og det giver faktisk stor menneskelig værdi”.

Unikt design
Ud over funktionalitet har design også været et vigtigt parameter for RotoBed®: ”Vores mål var fra starten at udvikle en flot seng, som ville passe ind i folks hjem. Langt de fleste plejesenge ser meget hospitalsagtige ud – det ville vi gøre op med. Derfor indledte vi tidligt i processen et samarbejde med designer Hans Sandgren Jakobsen, der har gjort, at vi i dag står med en både æstetisk og funktionel seng,” siger Martin Riis Holm.

Det unikke design førte allerede i 2019 til, at RotoBed® vandt den eftertragtede designpris IF Design Award.  

En seng til private
Indtil nu har kundegruppen primært været kommuner og plejehjem, men med lanceringen af RotoBed®Home satses der også på salg til private: ”Vi har oplevet stor efterspørgsel efter en seng, der kan hjælpe folk med at blive mere selvstændige og uafhængige i deres eget hjem, og som er i et prisleje, hvor private kan være med. For disse mennesker kan en RotoBed®Home gøre en stor forskel, fordi den giver dem friheden tilbage”.

Til RotoBed®Home sengen blev samarbejdet med LINAK yderligere udbygget, idet RotoBed® valgte at tage HC40 FRAME™ Advanced håndbetjeningen ind som en del af deres produktprogram. Denne håndbetjening er oprindelig tænkt til en traditionel elevationsseng, men med en specialprogrammering fra LINAK fungerer den nu også til at kunne styre drejefunktionen.

Fremtidsplaner
Martin Riis Holm står i dag med den drejeseng, han havde drømt om at udvikle. Alligevel har han ikke planer om at stoppe her: ”Vi får jo hele tiden ideer til tillægsfunktioner, der kan gøre sengen endnu bedre. Vi fokuserer meget på at gøre sengene mere intelligente, og her er samarbejdet med LINAK meget værdifuldt, da de også arbejder i den retning”, siger Martin Riis Holm.

Eksempelvis er det med hjælp fra LINAK lykkedes at udvikle et patenteret lyssystem, hvor to spotlights under sengen samt en ekstern lampe styres af sengens rotation. ”Det er altid spændende at se, hvad fremtiden bringer, og med LINAK som samarbejdspartner er jeg sikker på, at sengens funktioner fortsat vil være blandt markedets allerbedste”.

Læs mere om RotoBed® på deres hjemmeside.

Bluetooth® term og logo er registrerede varemærker ejet af Bluetooth SIG, Inc. og enhver brug heraf af LINAK® sker på baggrund af en licens.

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.

Kontakt os

LINAK nyheder

Hold dig opdateret om lineær aktuatorteknologi

Tilmeld