Kontakt os her

Brugervenlighed er at spørge brugerne, hvad de ønsker

Der findes kun én rigtig løsning, hvis man vil designe produkter med høj brugervenlighed. At spørge brugerne om deres ønsker, behov og forventninger! Det har vi netop gjort hos LINAK®, før vi påbegyndte designprocessen til udvikling af HC40 håndbetjeningen til elevationssenge.

Brugervenlig håndbetjening udviklet på baggrund af brugerbehov: HC40

Design og funktionalitet i HC40 håndbetjeningen til komfortmøbler er i høj grad baseret på besvarelser indhentet i en omfattende brugerundersøgelse. Vi har samtidig spurgt en række sengemærker og producenter om deres mening, og derfor kan LINAK nu tilbyde markedets mest brugervenlige håndbetjeninger til aktuatorsystemer.

Her forklarer vi, hvordan vi har integreret brugervenlighed i designet af HC40. Vi har blandt andet udviklet to forskellige designløsninger og to modeller – HC40 TWIST™ og HC40 FRAME™, begge i en Standard og Advanced model.

Klik på afsnittene herunder og læs mere:

  • HC40 - godt greb og behagelige materialer
    Den nye håndbetjening er af høj kvalitet og udstyret med markeringslinjer, afrundede kanter, behagelige knapper, let vægt, lyd, baglys og meget mere. Fokus: Standard og Advanced modellerne.

  • Brugerinterface med vejledning
    Displayet viser både vejledning og personlige beskeder, der hjælper brugeren ved anvendelse af de almindelige funktioner. Fokus: Advanced modellerne
     
  • Kort oversigt
    Overblik i punktform.

HC40 - godt greb og behagelige materialer
HC40 fås i to forskellige designudtryk, der passer til forskellige typer senge – HC40 FRAME™ og HC40 TWIST™ . Den ene er designet med en elegant "metalramme" og den anden i har en twistet formgivning. Begge designudgaver fås som Standard og Advanced model. Advanced udgaven har en række ekstra og unikke funktioner, der giver mere værdi for brugeren.

HC40 er designet i et blødt og glat look. På baggrund af brugerundersøgelsen har den fået en mat overflade, der giver et enkelt udtryk, hvor fingeraftryk ikke ses.

Men det er ikke nok med et godt udseende. Håndbetjeninger til senge skal være nemme at få fat i uden besvær - også i mørket. Så snart du griber fat i HC40 FRAME™ eller HC40 TWIST™, ligger den rigtigt i hånden, og du ved, hvad der er op og ned. Markeringerne på bagsiden sikrer et godt greb om håndbetjeningen - også i mørke.

Lad os tage et eksempel!
Du vågner midt om natten. Du rækker ud efter håndbetjeningen. Du kan ikke rigtig få fat i den i mørket, og du ender med at få skubbet den på gulvet i stedet.

Da du endelig får fat på den, vender den forkert, og du kan ikke finde den rigtige knap. Du opgiver!

Sådan er det ikke længere!
Vi har gjort det nemt at anvende håndbetjeningen hurtigt, let og behageligt.

 

I modsætning til hvad man kunne tro, er det ikke touchskærme, som forbrugerne efterspørger på produkter, der oftest bruges i mørke. Vores brugerundersøgelse viste, at brugerne foretrækker soft touch-knapper i stedet for en touchskærm. Derfor har vi designet panelet med buede knapper, der enten buer indad eller udad, så brugeren let kan skelne mellem knapperne i mørke. På Advanced modellen tændes knappernes baggrundslys, når det er mørkt, så den er endnu nemmere at betjene. Håndbetjeningen har fået en navigationsknap i midten, så det er nemt at finde frem til de enkelte funktioner.

Tastaturet på HC40 er blevet videreudviklet, så brugeren får den perfekte respons, når knapperne aktiveres. Vi har også fundet frem til, at lyd spiller en rolle for brugerne. Derfor er den nye håndbetjening udviklet, så brugeren oplever en helt tilpas modstand, når knapperne aktiveres, med den forventede "kliklyd".

Håndbetjeningens vægt har også været en vigtig parameter i udviklingen. Hvis en håndbetjening er for let, opleves den som skrøbelig og vanskelig at få ordentlig fat på, og hvis den er for tung, opleves den som klodset.

De buede knapper og afrundede kanter sikrer et godt greb.

Brugerinterface med vejledning
Som allerede nævnt er HC40 udviklet i en Standard og en Advanced udgave. Begge modeller har alle de fysiske fordele og egenskaber med ergonomisk udformning og ekstremt intuitiv betjening. Under Bed Light (UBL)-funktionen findes på begge modeller. UBL-funktionen giver et dæmpet lys hen over gulvet, så det er nemmere at finde vej om natten uden at vække partneren.

Advanced modellerne har desuden farvedisplay og mange indbyggede funktioner, som giver en eksklusiv brugeroplevelse. En af funktionerne er den indbyggede lommelygte. Når håndbetjeningen rystes sideværts to gang, tænder lommelygten, så det er nemt at finde rundt om natten uden at vække partneren. Slut med støde ind i kommoden i mørket.

Displayet tjener ikke kun til indstilling af sengen men også til andre funktioner. Med notifikationer på displayet får brugeren at vide, når batteriet skal skiftes, eller en personlig hilsen - “God morgen, Julie”, og en klokke vises på skærmen, når den indbyggede lydløse alarmfunktion aktiverer sengens massagemotor for at vække brugeren. HC40 Advanced modellerne har også trin-for-trin vejledninger, der guider brugeren i parring af håndbetjeningen med den ønskede side af sengen.

Displayet viser også, hvordan børnesikringen deaktiveres.

Når du indtaster dit navn, giver HC40 Advanced dig personlige beskeder
 

Vejledningen på displayet viser brugeren, at håndbetjeningen er låst, og guider brugeren til at låse den op i ét enkelt trin.

Læs mere om Advanced modellerne på: HC40 Advanced modellerne - smukt design og mange funktioner.


Børnesikringen kan aktiveres for at undgå utilsigtet indstilling af sengen. Følg vejledningen for at deaktivere børnesikring igen.

Lad os tage et eksempel!
Du har små børn, og de synes at elevationssengen er det sjoveste. Du gemmer håndbetjeningen for at undgå, at den falder i de forkerte hænder. Men børn er som bekendt klogere end som så, og før du ved af det, høres en summende lyd og begejstret børnelatter fra soveværelset.

Sådan er det ikke længere! Du aktiverer ganske enkelt børnesikringen. Displayet viser, hvordan du deaktiverer børnesikringen igen i ét enkelt trin. Fjernbetjeningen er altså låst for "uønskede brugere" og nem at låse op igen, når du skal bruge den.

 

Kort oversigt
Hele brugergrænsefladen, designet, formen og alle funktionerne - alt på HC40 håndbetjeningen er testet af brugerne i virkeligheden. Vi ved, at brugervenlighed betyder alt!

Og derfor har vi bestræbt os på at gøre den helt optimal:

  • Brugerundersøgelser og omfattende udvikling af prototyper
  • Mat overflade, afrundede kanter og behageligt greb
  • Buede knapper med en behagelig lyd
  • Perfekt vægt
  • Markeringer på bagsiden og navigationsfelt på forsiden giver et perfekt greb
  • Multifunktionstastatur med fem valgmuligheder, inspireret af andre forbrugerprodukter
  • Baggrundslys på knapper og lysdæmpning på display på Advanced modellerne
  • Guide og meddelelser, f.eks. guide til parring og deaktivering af børnesikring
  • Personlige beskeder som: "Godmorgen, Julie!"
  • Lydløs alarmfunktion - ryster dig blidt vågen om morgenen (kræver massagemotorer)
  • Lommelygte - Advanced modellerne rystes sideværts to gange for at tænde og slukke lommelygten.
  • Børnesikring
  • Udskiftelige batterier

Læs mere om både Standard modellerne og Advanced modellerne , på HC40 siderne: Designet med dig i tankerne.

LINAK håndbetjening HC40 FRAME til elevationssenge play-icon

LINAK håndbetjening HC40 FRAME™ til elevationssenge

LINAK håndbetjening HC40 TWIST™ til elevationssenge play-icon

LINAK håndbetjening HC40 TWIST™ til elevationssenge

HC40 Advanced - betjening og navigation play-icon

HC40 Advanced: Brugsvejledning

HC40 Udskiftning af batterier play-icon

Sådan skifter du batterierne i LINAK HC40 FRAME™ håndbetjening

HC40 Gendan fabriksindtillinger play-icon

HC40 Advanced: Sådan gendanner du fabriksindstillinger på håndbetjeningen

HC40 Kom godt i gang play-icon

HC40 Advanced: Kom godt i gang

HC40 Sådan gemmer du dine foretrukne indstillinger play-icon

HC40 Sådan gemmer du dine foretrukne indstillinger

HC40 Sådan gemmer du genveje på displayet play-icon

HC40 Advanced: Sådan gemmer du genveje

Filer

HC40 FRAME™

En ny generation af håndbetjeninger til elevationssenge "designet med dig i tankerne". HC40 FRAME™ er designet med en metallic ramme, som adskiller modellen fra HC40 TWIST™.

HC40 TWIST™

En ny generation af håndbetjeninger til elevationssenge "designet med dig i tankerne". Med sit unikke snoede design er HC40 TWIST™ anderledes end de andre HC40 FRAME™ modeller

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.

Kontakt os

LINAK nyheder

Hold dig opdateret om lineær aktuatorteknologi

Tilmeld