Mange designtrends har ændret kontorlandskabet over årene, men få har haft så positiv en effekt på den individuelle kontormedarbejder som det elektriske hæve-/sænkebord. Selv om hæve-/sænkeborde har eksisteret i århundreder, er teknologien bag det elektriske hæve-/sænkebord kun 25 år gammelt. Andre typer manuelle hæve-/sænkeløsninger som pin, krumtap, gas og pneumatik har eksisteret i årtier, men intet kan sammenlignes med letheden i at trykke på en knap for at få bedre ergonomi, sundhed og velvære, mens du arbejder ved skrivebordet.
Så hvor begyndte teknologien inden i disse borde? I de tidlige 1990'ere var LINAK® i gang med at bygge en virksomhed med lineære aktuatorer, og sideløbende med globale udvidelser var vi også i gang med forretningssegmenter uden for de medicinale applikationer. Dengang oplevede vi, at entreprenører bad os om hjælp, når de ledte efter måder at forbedre ergonomi og komfort på i nichesegmenter som arbejdsstationer for arkitekter, ingeniører, fotografer og applikationer for særlige behov i køkkener og badeværelser.
"Udviklingen af et komplet system til hæve-/sænkeborde kom ikke fra visionen om en kæmpe mulighed for LINAK, den kom fra vores behov for at lave en løsning, som gjorde det nemmere for vores kunder at bygge arbejdsborde," siger John Frost, Division President & Executive Vice President hos LINAK. "Der var to behov, vi ville adressere: Gøre det nemmere, og gøre det billigere."
For at nå i mål med dette skulle vi udvikle et nyt produkt specifikt til skriveborde og bruge vores erfaring, teknologi og evner fra eksisterende produktlinjer. Med aktuatorer, som kørte parallelt i hospitalssenge, flere typer af glidepuder til medicinale applikationer og en lang liste med originale innovationer, mestrede LINAK opgaven.
"Vi gav opgaven til seks ingeniører - tre maskiningeniører og tre elektroingeniører, og inden man vidste af det, præsenterede de et lovende koncept med et to-bens elektrisk højdejusterbart system," fortæller John Frost. "Den sande innovation i dette nye produkt skulle findes i forholdet mellem motoren, spindlen og føringssystemet i styringen af nærmest perfekte friktionstolerancer gennem benbevægelsen. Mens designæstetikken var meget vigtig, var den teknologi, som fandtes inde i benet, det altafgørende"
Tog industrien på sengen
Sent i 1998 tog LINAK industrien på sengen og lancerede sit første komplette elektriske hæve-/sænkesystem til skriveborde nogensinde. Systemet inkluderede en kontakt som betjening til nem højdejustering, en avanceret kontrolboks for jævn bordbevægelse og et revolutionerende "elektrisk ben" kaldet DESKLIFT 1 (DL1) til kontorborde.
Alt det, vi i dag tager for givet ved et hæve-/sænkebord, var aldeles banebrydende i 1998: Løftesystemer med motorer og spindler i en søjlekonstruktion, glidende og lydløs vertikal løftebevægelse - alt sammen i en simpel pakke i enkelt design - det var virkelig et innovativt gennembrud.
Efter lanceringen var fokus på at hjælpe kunder med overgangen til den nye løsning.
LINAK forudså ikke, hvor populær teknologien ville blive, særligt i Nordeuropa. Efterspørgslen voksede hurtigt, i takt med at højdejusterbare skrivebordssystemer spredte sig fra industrielle arbejdspladser til skriveborde.
En uventet succes - også globalt
I starten af 00'erne var hæve-/sænkeborde blevet normen i Skandinavien, og de blev hurtigt mere og mere populære i resten af Nordeuropa. Tendensen med elektriske højdejusterbare borde vandt ikke rigtig udbredelse i Nordamerika, før medierne fandt på udtrykket "sitting is the new smoking" sidst i 00'erne. Herefter gik det stærkt med udviklingen.
Mange møbelfabrikanter gjorde som LINAK og lovpriste fordelene ved hæve-/sænketeknologien i forbedringen af ergonomien i kontormiljøet. Ved at arbejde med at finde en løsning for deres kunder hjalp vi ubevidst med at starte en global trend - at give kontormedarbejderne en bedre hverdag med ergonomiske løsninger.
DL1 var innovativ for 25 år siden, og den indgår stadig i en opdateret udgave i vores produktsortiment. På markedet i dag vinder nye innovative produkter fra LINAK, såsom betjeningen DPI og DPG1C, fortsat priser for deres produktdesign og andre for at være en del af kundedesigns – herunder Best in Innovation ved NeoCon og Best of NeoCon Gold Award for Desk2Device USB-laderen.
Ligesom måder at arbejde på ændrer sig, vil møbeldesign og funktionalitet også ændre sig. De dybe rødder i viljen til forandring giver LINAK et særegent drive til at tilpasse og adressere både kendte og ukendte udfordringer. Erfaringen med at skabe så mange originaler er dét, der motiverer os til hele tiden at tage skridtet videre med designet af højdejusterbare møbler.
Siden 1998 har LINAK solgt 10 millioner elektrisk justerbare bordsystemer, og det er ikke en overdrivelse at sige, at LINAK har ændret kontormiljøerne til det bedre – ved at give kontormedarbejdere i hele verden en bedre hverdag.
Tømrerens tro partner
Kan et hæve-/sænkebord med et DL1-system stadig fungere fejlfrit i dag – over 25 år senere?
Svaret er ja.
I 1998 besluttede tømrermester Herwig Danzer at designe sin egen serie af hæve-/sænkeborde. Idéen var dengang både moderne og futuristisk.
Læs mere...
Husk at få den gode ergonomi med hjem fra kontoret!
I den nye virkelighed har mange af os udskiftet kontoret på arbejdspladsen med spisebordet eller en anden hjemmearbejdsplads. Og selvom vi forhåbentlig snart kan komme tilbage på arbejdspladserne igen, så er der ikke tvivl om, at hjemmearbejde også er kommet for at blive. Doktor Mark Benden og Martha Parker fra Texas A&M University Ergo Center har en lang række gode tips til, hvordan du indretter dig godt og løser udfordringerne, når du arbejder hjemmefra - nu og i fremtiden.
Læs mere...