Kontakt os her
Teknologi & trend

Hvordan passer du på dit helbred i arbejdstiden?

Hvis du arbejder på kontor, er der stor sandsynlighed for, at du bliver nødt til at sidde foran en skærm for at passe dit arbejde. Det har traditionelt resulteret i lange perioder med stillesiddende arbejde uden meget bevægelse. Men der er måder at holde sig aktiv og sund på i løbet af en arbejdsdag uden at gå på kompromis med produktiviteten. I denne artikel vil LINAK dele vores tanker om, hvordan du passer på dit helbred, samtidig med at du passer dit arbejde.

Medarbejdere, der går

Vi tilbringer en stor del af vores dag på kontoret. Hvis vi vil have en sund livsstil, er det vigtigt, at vi også overvejer, hvad vi kan gøre for at passe på vores helbred og være aktive i arbejdstiden. Det vil ikke kun gavne dig og din krop, men også din arbejdsgiver. En sund medarbejder er et aktiv for virksomheden.

Uanset om du arbejder hjemmefra eller fysisk på kontoret, er der forskellige initiativer, du kan overveje at implementere i din arbejdsdag. Vi er selvfølgelig forskellige som mennesker – det, der virker for nogle, virker måske ikke for andre. Så tag det, du kan bruge til at forbedre din arbejdsdag, og se bort fra resten.

 

At være aktiv mens du arbejder

For at belyse dette emne har vi interviewet professor David Dunstan. Han er leder af laboratoriet for Fysisk aktivitet på Baker Heart and Diabetes Institute i Melbourne og ved derfor en hel del om, hvilke fordele der er ved at holde sig aktiv. Som han påpeger: "Forskning har vist, at det at være aktiv i løbet af hele arbejdsdagen sammenlignet med hovedsageligt at sidde ned er mere optimalt for mange af kroppens reguleringsmæssige processer. Dette omfatter øget blodgennemstrømning i hele kroppen, herunder til hjernen, mere stabilt blodsukker osv."

Men er det muligt at opnå disse fordele, mens man arbejder? Ifølge David Dunstan er det: "Vores forskning viser konsekvent, at højdejusterbare arbejdsstationer er et nøgleelement i forhold til at reducere den tid, man sidder ned i løbet af arbejdsdagen. Det er vigtigt at bemærke, at den højdejusterbare arbejdsstation giver medarbejderne mulighed for at vælge, om de vil arbejde siddende eller stående. Det vigtigste er, at man ofte skifter arbejdsstilling mellem at sidde og stå".

Medarbejdere, der står og sidder ved et kontorbord

Det kan dog være svært at huske at komme op at stå, når man er begravet i arbejde. Men en undersøgelse foretaget for LINAK viser, at man står mere op og arbejder, hvis man får en påmindelse herom. Derfor har LINAK lavet en gratis app til Windows, iOS og Android, som giver dig en reminder, når du har siddet ned for længe.

Det er godt at stå op, men ifølge David Dunstan er bevægelse bedre, og at bevæge sig hurtigt er bedst. Men er det overhovedet muligt mens man er på arbejde? Ja, det er det. Overvej eksempelvis at gå en tur i frokostpausen, bevæge dig rundt, mens du taler i telefon, vælge kaffeautomaten længst væk, eller gøre mødet til et walk-and-talk. Bevægelse kan sagtens integreres i din arbejdsdag, hvis du er lidt kreativ.

 

Ergonomi er vigtigt

Det er også vigtigt at være opmærksom på ergonomien for at forhindre smerter og ubehag under arbejdet.

Sørg for, at dit kontorbord og din stol er indstillet i en højde, der passer til din krop, og at du har en rank holdning. Armene skal hvile behageligt på bordet, fødderne skal være solidt placeret på gulvet, og ryggen skal have støtte.

Bare rolig. Du kan ikke sidde eller stå i en perfekt stilling hele dagen – det er variation, der er vigtigt. Det bedste, du kan gøre, er at foretage små regelmæssige ændringer og justeringer af din stilling. Afstanden til og højden på din skærm er også værd at tjekke. Når du rækker armene lige ud foran dig, skal dine fingerspidser lige akkurat kunne nå skærmen ved første linje i et tekstdokument.

Kvinde, der viser den rette ergonomi på hjemmekontoret
 
 

Oprethold produktiviteten – hold pauser

For at forblive produktiv har du brug for pauser – ingen kan være 100% fokuseret foran en skærm en hel arbejdsdag. Dine øjne vil elske dig for at kigge væk fra skærmen engang i mellem, og du har mentalt brug for tid til at slappe af og lade op. Ofte behøver pausen ikke at vare mere end et par minutter, for at du kan vende tilbage med fornyet energi.

Brug pauserne aktivt – gå en hurtig tur rundt i bygningen, snak med dine kolleger, fyld din kaffekop eller lav små stræk-øvelser. Hvis du får løsnet spændte muskler, kan hovedet føles lettere, og du får mere energi og overskud. Prøv vores 10 hurtige øvelser til nakke og skuldre.

 

Lyt til krop og sind

Når du er fuldt fokuseret på en opgave, kan det være nemt at ignorere de signaler, din krop sender til dig. Men det er vigtigt at lytte, hvis du vil bevare fokus i længden. Sørg altid for, at du har vand inden for synsvidde, så du naturligt tager en tår af og til. Kaffe og te er også gode kilder til at få væskedepotet fyldt op, men vand bør være i centrum.

Du skal heller ikke ignorere sult alt for længe. Din krop har brug for energi for at kunne løse dine opgaver og udføre dit arbejde. Det er i orden at føle sig sulten før frokost, og når eftermiddagstrætheden sætter ind – forbered sunde snacks, som du kan spise uden at have dårlig samvittighed.

Sunde snacks
 

Sidst, men ikke mindst, skal du reagere, hvis du føler dig stresset, og hvis du har lyst til at bevæge dig, så rejs dig op. Vigtigst af alt: Acceptér, at du ikke er en maskine – nogle dage er bedre end andre, og det er helt okay.

 

Læs vores guide til en sund arbejdsdag og bliv klogere på:

  • Hvor længe man skal stå op om dagen ved sit hæve-/sænkebord.
  • Hvordan man kommer mere op at stå i løbet af arbejdsdagen.
  • Hvordan man finder den rigtige bordhøjde.
  • Hvilke fordele der er ved at stå op i stedet for at sidde ned.
  • Hvordan du og dine kollegaer kan udfordre hinanden i at stå mere.
  • Hvilke små øvelser man kan lave, for at forhindre smerter i skuldre, ryg og nakke.
  • Hvilke ting man kan tage med i madpakken for at holde energiniveauet oppe. 

Læs guiden

 
 
play-icon

DPG bordbetjeninger – designet til at skabe adfærd

Kvinde står ved et hæve-/sænkebord med LINAK produkter. play-icon

Bedre sundhed med hæve-/sænkeborde

Moving is Living play-icon

Moving is Living

play-icon

Brugernes statistikker i fokus i ny version af LINAK Desk Control App

Filer

MOVE – Derfor gør hæve-/sænkeborde arbejdsdagen mere effektiv

Opnå et lavere sygefravær, og indret et moderne kontormiljø med elektriske hæve-/sænkeborde. En investering, der giver mening for både arbejdsgiver og medarbejdere.

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.

Kontakt os

LINAK nyheder

Hold dig opdateret om lineær aktuatorteknologi

Tilmeld