For det første er det vigtigt at understrege, at den rette balance mellem arbejde og fritid er meget individuel – den rigtige balance for dig kan føles helt forkert for din nærmeste kollega. Når man taler om den traditionelle definition på balancen mellem arbejde og privatliv, henviser det til prioriteringsniveauet mellem personlige og arbejdsmæssige gøremål i den enkeltes liv og niveauet, hvorpå aktiviteterne vedrører den enkeltes arbejde, når vedkommende er hjemme hos sig selv.
Gennem de seneste år har der været øget fokus på work-life balance. Moderne teknologi har gjort det meget nemmere for medarbejderne hele tiden at være på arbejde og har udvisket grænsen mellem arbejde og privatliv. Hjemmearbejde er blevet mere almindeligt, hvilket har vist sig at have en positiv indvirkning på balancen mellem arbejde og privatliv for mange medarbejdere.
Er work-life balance bare en illusion?
I 2018 udgav den danske filosof og forretningsmand Morten Albæk bogen "Ét liv, én tid, ét menneske", som fremhævede den stigende udfordring i forhold til at finde balancen. Ifølge Morten Albæk er det en illusion, når vi leder efter den såkaldte work-life balance og tror, at vi kan splitte os op i henholdsvis en arbejds-, fritids- og familiepersonen. Han siger, at vi kun er ét menneske med ét liv, og den tid, vi har til rådighed, er den samme, uanset hvordan den bruges. Så ifølge ham handler balancen mellem arbejde og privatliv i virkeligheden om at samle alle vores "personer" i én – og acceptere, at faktorer fra hver af dem vil påvirke hinanden.
Han har måske en pointe, men alligevel viser en undersøgelse fra Gartner, at amerikanske medarbejdere nu generelt sætter mere pris på god balance mellem arbejde og privatliv end de gør på de sundhedsmæssige fordele, deres arbejdsgiver tilbyder. Faktisk anser 72% af medarbejderne balancen mellem arbejde og privatliv for at være meget vigtig, når de søger et nyt job. Det bør være en opfordring til virksomheder, der mener, at en god sundhedspakke alene er nok til at fastholde deres medarbejdere.
Effekten af work-life balance
Når vi taler om balance mellem arbejde og fritid, er der flere faktorer, der spiller ind. For det første kan fleksibiliteten på en hybrid arbejdsplads være afgørende. 73% af de amerikanske medarbejdere, der arbejder hjemmefra, siger, at de har en bedre balance mellem arbejde og fritid sammenlignet med, når de arbejder fysisk på arbejdspladsen. Den vigtigste årsag hertil var ifølge dem, at de havde mere tid til at være sammen med deres familie. Derudover sagde de også, at hjemmearbejde giver dem mulighed for at få en bedre balance mellem deres privatliv og arbejdsliv. De er mere produktive takket være f.eks. færre afbrydelser, mere tid til at fokusere og et mere stille arbejdsmiljø.
En anden vigtig faktor for balancen mellem arbejde og fritid er at tænke på sundheden, når man arbejder. Dårlig balance mellem arbejde og fritid og lange arbejdsdage på kontoret kan påvirke dit helbred negativt. Ergonomi under arbejdet skal også tages i betragtning. Hvis du har smerter på grund af dine arbejdsstillinger, vil dette ubehag sandsynligvis også påvirke dit privatliv. Sørg for, at du ikke belaster din krop, fordi du bruger den forkert – eller slet ikke bruger den. For kontormedarbejdere gør et hæve-/sænkebord en stor forskel – uanset om de arbejder hjemmefra eller på kontoret.
Balance mellem arbejde og fritid på tværs af grænser
Når vi ser os omkring i verden, er der en enorm forskel i tilfredsheden med vores daglige work-life balance. I Holland er de sande mestre i work-life balance og scorer imponerende 9,5 point ud af 10 i OECD Better Life Index. Italien kommer på en andenplads, og Danmark ligger på tredjepladsen med en score på 9 ud af 10, mens 60% af amerikanerne mener, at de har en dårlig balance mellem arbejde og fritid, hovedsageligt på grund af manglende grænser mellem arbejde og privatliv. Det efterlader amerikanske arbejdstagere med den 12. dårligste balance mellem arbejde og fritid ud af de lande, der deltog i undersøgelsen.
Sådan opnår du en god balance mellem arbejde og fritid
Som nævnt kan det være svært – ja nærmest umuligt – både at være arbejds- og familieperson, og der er ingen tvivl om, at kompleksiteten afhænger utrolig meget af, hvilken type arbejde du har. Der er dog nogle ting, du kan gøre for at skabe balance i livet:
- I første omgang skal du erkende, at du ikke kan nå det hele på én gang. Du skal træffe nogle valg for at skabe balance i din hverdag.
- Tag en snak med din leder og dine kolleger for at afstemme forventninger. Sæt nogle grænser for, hvornår du arbejder, og hvornår du ikke arbejder. Det kan være besvarelse af e-mails og telefonopkald uden for arbejdstiden, eller når du er væk fra arbejdet på grund af ferie eller sygdom.
- Hvis du har en partner, er det vigtigt, at du taler med ham/hende om, hvordan I kan arrangere jer i forhold til hinandens job og ressourcer. Det er en god idé at finde fælles fodslag, som I begge to har det godt med. På den måde kan I sammen udvikle nogle gode rutiner, der løser hverdagens praktiske opgaver.
- Hav tid for dig selv, og brug tid på dine egne fritidsinteresser.
- Sørg for at få en god nats søvn.
- Hvis du har et hjemmekontor, skal du sørge for at holde det adskilt fra resten af huset, så det er muligt for dig at "forlade kontoret", selv når du er hjemme.
- Sørg også for, at kontoret er indrettet, så du føler dig godt tilpas og afslappet – og så du kan skifte arbejdsstilling i løbet af dagen. Læs mere her om vigtigheden af en sund arbejdsdag.