Elektrisk justeringsløsning til køkkener og skranker
Basalt set består alle LINAK® systemerne af én eller flere lineære aktuatorer, en kontrolboks til styring og en betjening, der er koblet sammen med kontrolboksen.
Baselift™ aktuatorer
LINAK® Baselift er en lineær aktuator, der er ideel til integration i butiksdiske, skranker og køkkenmoduler til boligen. Designet er kompakt, kun 100 mm i højden, så enheden nemt kan integreres i de fleste møbler. Den kan typisk bygges ind i eksisterende sokler og giver ekstra komfort uden at give køb på plads og opbevaringsmuligheder. Baselift aktuatoren er designet, så det er nemt at koble flere sammen, og dermed er den en god løsning til møbler af alle størrelser.
Kontrolboks
Baselift systemerne benytter en kontrolboks til drift af systemet, og CBD6S kontrolboksen er kernen i betjening af systemet. Med én kontrolboks er det muligt at tilslutte op til fire Baselift aktuatorer i parallel kørsel, og hvis man ønsker at styre endnu flere Baselift aktuatorer, tilføjer man blot en ekstra kontrolboks i opsætningen. LINAK kontrol bokse er designet som Plug & Play™, og dermed er initialisering ikke nødvendig.
Betjeninger
Alle LINAK® betjeninger er i et brugervenligt design og nemme at integrere. Til køkkenmoduler og butiksdiske er det ideelt at vælge betjeninger, der integreres i bordpladen - f.eks. betjeningerne DPT og DPH. Uanset hvilken model du vælger, skal betjeningen blot tilsluttes dit system, og så er du kørende.
Det bredeste produktudvalg og de bedste muligheder for kundetilpasning på markedet
For alle produkt- og systemtyper gælder det, at alle delene passer sammen, og derfor er LINAK® systemerne markedets mest intuitive at arbejde med og nemmeste at kundetilpasse. Hvis du vil høre mere om vores systemløsninger til butiksdiske, køkkener og andre møbler, er du velkommen til at kontakte os.