Tag udfordringen op
Vores DL PLUS™ High-speed løftesøjler øger hastigheden uden at gå på kompromis med lyd, belastning eller selvspærreevne.
Vores DL PLUS™ High-speed løftesøjler tager ydeevnen til nye højder. Med denne tilføjelse til vores sortiment opnås højere hastighed uden at gå på kompromis med lyden. Og hvad søjlerne løfter, kan de holde: Takket være selvspærreevne på 1.200 N pr. løftesøjle, holder bordet sin position uden at synke ned. Med tilføjelsen af disse high-speed løftesøjler til det omfattende sortiment af søjler med motorhus fra LINAK® kan du nu opfylde alle dine kunders hastighedsbehov – samtidig med, at de er designoptimerede med bl.a. usynlige glidere.
Hurtigere skift mellem siddende til stående
– Højhastighedsløsning til nutidens krævende kunder
Nogle gange har kontormedarbejdere brug for at skifte arbejdsstilling, uden at afbryde det, de er i gang med. Mange er efterhånden bevidste om, hvor godt det er med variation, og derfor skal det ikke være omstændigt at skifte fra at sidde til at stå ved bordet. Med high-speed løftesøjlerne ændres bordets højde så hurtigt, at du ikke når at miste fokus på den igangværende opgave.
Højere hastighed og samme diskrete lyd
– Behagelig lyd, selv ved fuld belastning
God lyd er vigtigt. Derfor har vi designet de nye DL PLUS™ High-speed tredelte løftesøjler, så de lyder lige så godt, som de præsterer – selv ved fuld hastighed og under maks. belastning. Stille, behagelige og rolige at lytte til. Den diskrete lyd er justeret til perfektion og signalerer høj kvalitet. På et støjfyldt kontorer det ikke nødvendigt med mere lyd.
Fuld designkompatibilitet og den hastighed, du har brug for
– Få Plug & Play fleksibilitet med et stort udvalg af hastigheder og søjler
Har du brug for 60 mm/s eller 80 mm/s? Kombinér DL PLUS™ High-speed søjlen med 200 W versionen af kontrolboks CBD6S, og få 60 mm/s, eller kombinér søjlen med 300 W versionen, og få 80 mm/s. Så enkelt er det. Vi kalder det Plug & Play.
Uanset om dine kunder vil have en standardløsning, eller udbud kræver en hurtig- eller højhastighedsløsning, så finder du det, du skal bruge i LINAK sortimentet af løftesøjler.
Holder positionen og hastigheden ved fuld belastning
– Kraftfuld ydeevne under pres uden at gå på kompromis
Den er testet til at levere fuld hastighed op til 80 mm/s og maks. belastning på 700 N på hver enkelt løftesøjle. Dermed svigter DL PLUS™ High-speed dig ikke, når det kommer til effektiv ydeevne ved både høj belastning og høj hastighed.
Og med selvspærreevne på 1.200 N pr. løftesøjle, holder bordet sin position uden af synke ned – selv ved uventet ekstra belastning.
Behagelig, præcis positionering
– Selv med dens højere hastighed, får du samme bløde start- og stopeffekt
En del af de jævne bevægelser ved moderne kontorborde skyldes løftesøjlernes bløde start og stop. Denne ofte oversete funktionalitet sørger for, at start og stop ikke sker så abrupt, og at positioneringen er præcis. Din kaffekop skvulper ikke over selv ved fuld hastighed med DL PLUS™ High-speed søjler.
Beskyt dit øvrige inventar mod kollision
– Anti-kollisionsløsninger beskytter mod pludselige sammenstød
Ved bevægelse i høj fart er det vigtigt, at bordet opfanger, hvis noget kommer i vejen, som kan forårsage skade, herunder både hårde og bløde genstande. Der kan tilvælges to forskellige anti-kollisionsløsninger til DL PLUS™ High-speed søjlerne: Plug-in Desk Sensor™ 1 (DS1) eller den indbyggede, søjleintegrerede PIEZO™. Du kan tilbyde disse løsninger individuelt eller samlet for maksimal beskyttelse. Læs mere her.
Speciel finish
– Ydeevne eller design, hvorfor vælge?
DL PLUS™ High-speed fås til DL6 PLUS, DL11 PLUS, DL19 PLUS og DL21 PLUS løftesøjler, så du kan konfigurere det bedst mulige system til at designe dine ergonomiske og justerbare borde. Det udvendige design på DL PLUS™ High-speed søjlerne er identisk med de populære DL PLUS™ søjler, men med ekstra kraft og højhastighedsteknologi.
Takket være LINAK Plug & Play™ kan løftesøjlerne nemt kombineres med LINAK Kick & Click™ topramme og DESKLIFT™ Feet (DL Feet) for at få en komplet full frame-løsning.
Hævet over opgaven
– Skab forventninger over hele linjen med øget kvalitet og ydeevne
Med tilføjelsen af den nye DL PLUS™ High-speed løftesøjle kan LINAK søjler med motorhus opfylde alle dine kunders behov. Fra de velkendte DL søjler til de designbevidste DL PLUS™ søjler og den nye højhastighedsløsning DL PLUS™ High-speed, får du kraftfuld LINAK kvalitet og ydeevne på præcis det niveau, du har brug for.
Når du vil have dine bordløsninger til at skille sig ud med hensyn til livslang holdbarhed, kan du altid stole på, at LINAK DESKLINE® er opgaven voksen.