Kontakt os her
Betjeninger

HC50

Med mulighed for at tilpasse tastaturikoner og tilføje dit logo passer denne elegante håndbetjening med favoritpositioner og lysfunktioner perfekt til alle moderne indretninger. HC50 er en trådløs betjening til både enkelt- og TWINDRIVE dobbeltaktuatorsystemer i elevationssenge.

HC50

Håndbetjeningen HC50 er konstrueret til justering af elevationssenge med avancerede systemer som f.eks. TD4 Advanced, TD5 Advanced eller LA18 IC Advanced og kommer i et moderne matsort design, der matcher den seneste trend inden for indretning.

HC50 fås kun som specialtilpasset fjernbetjening, hvilket betyder, at du kan vælge dine egne ikoner på tastaturet og eventuelt tilføje dit eget logo på frontdækslet.

HC50 kombinerer ergonomisk design og funktionalitet i en brugervenlig håndbetjening med en knap til hver funktion. HC50 har som standard hukommelse til favoritpositioner, knap til lys under sengen og lommelygtefunktion.

Specialtilpasset LINAK HC50 håndbetjening play-icon

HC50 håndbetjening, der kan tilpasses – vis dit brand

HC50 - datablad

Læs databladet på nettet eller download det i PDF-format.

HOMELINE produktoversigt

Se udvalget af HOMELINE systemer og produkter til både justerbare senge og lænestole.

Bedre komfort

LINAK er specialister i aktuatorsystemer til komfortsenge, der er sikre og pålidelige og fungerer dag ud og dag ind. TWINDRIVE systemet er udviklet specielt til sengeproducenter.

Parring af trådløse håndbetjeninger til et LA18 IC system til elevationssenge

I videoen gennemgår vi, hvordan du parrer en trådløs håndbetjening til et LINAK® single aktuator LA18 IC system til elevationssenge ved hjælp af Bluetooth® teknologi.

  1. Tilslut systemet til strøm.
  2. Parring kan foretages, når Under Bed Light-lampen blinker. Funktionen kører i tre minutter.
  3. Tryk på de to øverste knapper for at tilslutte håndbetjeningen (i videoen vises betjeningen HC40 FRAME™ Advanced som eksempel)
  4. Et langt blink indikerer, at parring er foretaget
  5. Systemet er nu parret og klart til brug
  6. Systemet forbliver klar til parring, indtil de tre minutter er gået. Herefter lyser lampen konstant grønt for at vise, at systemet ikke længere er i parringstilstand.

Sådan gemmer du indstillinger i sengens håndbetjenings hukommelse

Sådan gemmer du hukommelsesindstillinger i håndbetjeningerne HC30 og HC20

  1. Juster sengen til den ønskede indstilling
  2. Tryk på S, og vælg det tal, du ønsker at gemme indstillingen under
  3. Nu er indstillingen gemt
  4. Når du senere vil køre sengen til den samme indstilling, skal du ganske enkelt holde det tal inde, som du brugte til at gemme indstillingen under

Køb en ny LINAK-betjening til din elevationsseng

Har du brug for en ny betjening til din seng, skal du kontakte den forhandler, som du oprindelig købte sengen af. Det gælder, hvad end den er blevet væk, gået i stykker eller batteriet er dødt. Forhandleren kan hjælpe dig med at bestille en ny – LINAK sælger desværre ikke reservedele direkte til sengeejeren. 

LINAK betjening til elevationsseng virker ikke

Hvis du oplever problemer med betjeningen til din seng, skal du kontakte den forhandler, som du købte sengen af – de kan hjælpe dig med at bestille en ny. LINAK sælger desværre ikke reservedele direkte til sengeejeren. 

Skift batteri i LINAK-betjening til elevationsseng

I de fleste af vores nyere håndbetjeninger er det muligt at skifte batterierne, hvilket du trygt kan gøre.

På nogle betjeninger er det dog desværre ikke muligt at skifte batteriet. Hvis dit batteri i disse betjeninger er løbet tør, må du erhverve dig en ny betjening. Dette gør du ved at henvende dig til den forhandler, du har købt sengen af. LINAK sælger desværre ikke reservedele direkte til sengeejeren.

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.

Kontakt os

LINAK nyheder

Hold dig opdateret om lineær aktuatorteknologi

Tilmeld