Ved at downloade LINAK® Desk Control App bliver det nemmere for kontormedarbejdere at etablere sunde vaner og komme væk fra de mange timers stillesiddende arbejde. Appen er udviklet til alle brugere af elektriske hæve-/sænkeborde med en LINAK® DPG-betjening DPG1M, DPG1B eller DPG1C.
Med den trådløse Bluetooth® teknologi kan brugerne via appen tilslutte bordet til en mobil iOS- eller Android enhed eller til en PC (Windows 10). Når appen er installeret, får brugeren venlige påmindelser om hyppigt at skifte arbejdsstilling, og statistikken viser dagens resultater.
Ud over justering af bordhøjden kan brugeren gemme foretrukne indstillinger i appen, hvilket gør, at man nemmere finder den rigtige arbejdshøjde - både når man står og sidder.
LINAK Desk Control™ App er designet, så den hjælper brugerne med at etablere sunde vaner. I løbet af arbejdsdagen bliver de mindet om, når det er tid til at bruge hæve-/sænkefunktionen.
Den gratis app kan hentes på flere sprog og til tre forskellige platforme:
*Fungerer kun på Windows 10 version 17763.0 eller højere
Download Desk Control App til Windows 10
- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.
Læs databladet på nettet eller download det i PDF-format.
Brugervejledningen forklarer, hvordan du installerer, bruger og vedligeholder LINAK DESKLINE® produkterne.
Til alle typer borde, skranker eller diske, som medarbejderne benytter, giver en elektrisk aktuatorløsning mulighed for enkel og fleksibel højdejustering afpasset efter den enkelte person, og producenterne kan vinde konkurrencefordele og forbedre virksomhedens resultater.
Opnå et lavere sygefravær, og indret et moderne kontormiljø med elektriske hæve-/sænkeborde. En lønsom investering for både arbejdsgiver og medarbejdere.
Serien af intuitive betjeninger til borde er designet til at fremme sunde vaner, og de kan betjenes med et lille vip. De avancerede modeller kan give visuelle påmindelser om at sidde eller stå, og de er udstyret med hukommelsesfunktion til højdeindstilling, Bluetooth® og meget mere.
Hvilken app skal du vælge? Standardudgaven af LINAK Desk Control™ App eller den kundetilpassede version af samme app? Du får et overblik i denne folder.
Desk Control™ App - Sådan gemmer du dine foretrukne indstillinger
Gem den aktuelle indstilling
Tryk på "stjerne"-knappen Vælg "Save". Indstillingen er nu gemt og vises på knappen.
Sådan gemmer du op til 4 foretrukne indstillinger
Kør bordet til den ønskede højde (brug pilene i appen eller på bordpanelet). Gem indstillingen.
Kør bordet til en foretrukken indstilling
Tryk og hold hukommelsesknappen, indtil den gemte indstilling nås.
Automatisk justering og foretrukne positioner
(Hvis dit bordpanel understøtter automatisk justering, og funktionen er aktiveret)
Tryk på knappen for en ønsket indstilling én gang. Bordet kører automatisk til den valgte indstilling.
Sådan ændrer du foretrukne indstillinger
Gå til Indstillinger. Vælg "Change favourite positions". Klik på den indstilling, du ønsker at ændre. Indstil bordets højde, og klik på "Save position".
Desk Control™ App - Kan jeg bruge appen til flere enheder på samme tid?
Nej. DPG har kun én Bluetooth® tilslutning. Derfor kan kun én enhed ad gangen tilsluttes til DPG. Enheden (mobil eller computer), der tilsluttes til DPG først, er den enhed, hvor du kan bruge appen.
Desk Control™ App - Indstillingsmenuen
Sådan ændrer du dine foretrukne indstillinger
Du kan overskrive de aktuelle foretrukne indstillinger eller gemme nye indstillinger.
Typer af påmindelser
Vælg, hvordan du vil få påmindelser om at stå op. Klik på knapperne for at aktivere/deaktivere påmindelser på mobilenhed eller lyssignal på bordpanelet.
Vælg navn på bordet
Du kan navngive dit bord for lettere at kunne finde det og tilslutte til det. Skriv navnet på dit bord. Gå tilbage til menuen, og gem.
Indstilling af bordhøjde
Hvis bordhøjden ikke vises korrekt, kan du rette den manuelt. Du kan også skifte mellem cm og inches.
Jeg bruger kun dette bord
Hvis du vil bruge dine personlige indstillinger på flere borde, skal du vælge "No". Herefter bruger andre borde automatisk dine personlige indstillinger via appen.
Automatisk kørsel
Betjeninger med funktionen automatisk kørsel (kun “komplette versioner”) kan benytte automatisk kørsel ved skift mellem foretrukne indstillinger.
Vælg sprog
Vælg dit foretrukne sprog til appen.
Fordele ved at skifte arbejdsstilling
Læs mere om, hvorfor det er sundt for dig at skifte mellem at sidde og stå.
Vilkår og betingelser
Læs vilkår og betingelser for brug af appen.
Om
Læs mere om vores app og de mange funktioner. Klik på linkene for at læse mere om produktet, hvordan du bruger bordet optimalt - og om vores support.
Desk Control™ App - Sådan aktiverer og bruger du automatisk kørsel
Hvis din betjening understøtter automatisk kørsel (kun "komplette versioner"), kan du aktivere funktionen i appen.
Sådan aktiverer du funktionen Automatisk kørsel
Gå til "Settings". Vælg "Automatic Drive".
Tryk på knapperne for op og ned, og accepter brugervilkårene.
Sådan bruger du funktionen Automatisk kørsel
Gå ind under "Control", og vælg din foretrukne indstilling.
Hvis du har gemt to eller flere foretrukne indstillinger, kan bordet nu køre automatisk mellem indstillingerne.
Desk Control™ App – Tilslutning af Bluetooth-adapter til app
Sæt Bluetooth® (BLE2LIN) adapteren i kontrolboksen.
Adapteren begynder at blinke blåt.
Åbn den downloadede Desk Control™ app, og tilslut til kontorbordet.
Du finder bordet i listen “Borde i nærheden” i appen.
Følg onboarding-flowet i appen.
Desk Control™ App - Kom godt i gang
Tænd Bluetooth® på din mobilenhed. Åbn Desk Control™ App. Vælg dit bord, og klik på “Connect”.
For at justere bordet manuelt holdes pil op eller ned inde.
Desk Control™ App - Sådan sætter du mål og aktiverer påmindelser om at stå op
Sæt mål for at stå op
Gå til afsnittet “You”, og vælg dit mål. Du kan vælge mellem 3 fordefinerede intervalindstillinger for sidde/stå eller fastlægge din helt egen.
Sæt individuelle mål
Klik på knappen indstillinger i afsnittet "Your goal". Brug pilene for at indstille intervaller for at sidde og stå. Du gemmer indstillingerne ved at klikke på "Færdig" og "Gem".
Vælg, hvordan du vil have påmindelser
Du kan få påmindelser som notifikationer på din mobilenhed og/eller som lyssignal i bordpanelet.
Gå til "Settings". Vælg "Ways to be reminded". Klik på knapperne for at aktivere/deaktivere notifikationer.
Du kan se et eksempel ved at klikke på "Try it out".
Desk Control™ App - Hvorfor kan jeg ikke finde Desk Control App i Windows Store?
Desk Control App til Windows fås kun til Windows 10 via Microsoft Store. Hvis du har en ældre version af Windows, kan du ikke hente Desk Control App.
Desk Control™ App - Hvorfor kører mit bord kun få centimeter og stopper så?
Din Bluetooth® driver skal muligvis opdateres. Kontroller, om den nyeste Bluetooth driver er installeret på din computer.
Desk Control™ App - Hvad er forskellen mellem at tilslutte som “Ejer” eller “Gæst”?
Forskellen er, hvor dine personlige indstillinger bliver gemt, og om du automatisk bliver tilsluttet bordet.
Hvis du tilslutter som “Ejer”, gemmes påmindelser og foretrukne indstillinger i DPG betjeningen på bordet, og din app tilslutter automatisk til bordet, når du er ved bordet, og gemmer statistik over, hvornår du sidder og står op i løbet af dagen.
Hvis du tilslutter som “Gæst”, bliver dine påmindelser og foretrukne indstillinger gemt i appen på din smartphone, tablet eller computer, og indstillingerne bruges af DPG betjeningen, når du tilslutter til et bord. Du skal parre appen med bordet hver morgen, og så vil appen resten af dagen automatisk tilslutte til bordet og sende notifikationer om at sidde og stå samt gemme data.
Desk Control™ App - Hvem har adgang til og kan bruge data?
Data kan kun tilgås via din enhed. LINAK tilgår eller bruger ikke de data, du lægger ind i din app (f.eks. foretrukne indstillinger, højde, vægt og køn), eller som appen indsamler (statistik).
Desk Control™ App - Hvem ejer de data, der indtastes i/indsamles af appen?
Brugeren ejer alle de data, der indtastes i/indsamles af appen. Når du sletter appen, sletter du samtidig alle data. Du kan slette appen under indstillinger på din enhed. Hvis du installerer appen igen, skal du parre appen med bordet igen for at kunne betjene bordet via appen.
Desk Control™ appen – Hvorfor kan jeg ikke betjene mit kontorbord med appen?
Du kan bruge appen, hvis dit bord er tilsluttet Bluetooth®. Bluetooth-tilslutningen foregår via en DPG-betjening med påmindelse (alle app-versioner) eller en BLE2LIN-adapter (iOS, Android og Windows 10). Hvis du har en DPG uden Bluetooth, kan du ikke bruge appen.
Desk Control™ App - Indsamler appen data, når jeg ikke er ved bordet?
Appen detekterer, når din smartphone eller tablet/computer er så tæt på bordet, at tilslutning kan foretages. Appen indsamler data, hvis tilslutning mellem smartphone eller tablet/computer og bord er etableret, også når du ikke befinder dig ved bordet.
Så længe din computer er inden for rækkevidde af DPG betjeningens Bluetooth® tilslutningen, og du er logget på computeren, bliver tiden beregnet for at stå og sidde. Når computeren går på standby, eller du har låst skærmen, beregnes tiden ikke.
Desk Control™ App - Minder appen mig om at stå op, når jeg ikke er ved bordet?
Appen detekterer, når din smartphone eller tablet/computer er så tæt på bordet, at tilslutning kan foretages. Appen sender kun notifikationer, når tilslutning mellem app og bord er etableret.
Bordbetjening DPG1M - tilslutning til app
Hold Bluetooth® knappen inde i 2 sekunder.
LED-lyset blinker blåt.
Åbn den downloadede app, og forbind til bordet.
Find dit bord på listen “Borde i nærheden”.
LED-lyset blinker blåt, når tilslutning er etableret.
Følg startvejledningen i appen.
DPG - Sammenkobling med en app
Hold Bluetooth® knappen inde i 2 sekunder. Lysbjælken blinker blåt. Displayet viser bordets ID.
Åbn den downloadede app, og forbind til bordet. Find det korrekte ID på listen over "borde i nærheden".
Følg vejledningen i appen.
Bluetooth® term og logo er registrerede varemærker ejet af Bluetooth SIG, Inc. og enhver brug heraf af LINAK® sker på baggrund af en licens.
LINAK news
Hold dig opdateret om de seneste produkter og udviklinger, og hvordan vi imødekommer morgendagens globale udfordringer.
TilmeldHar du et spørgsmål?
- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.
Kontakt osLicensaftale
Du skal acceptere vores Slutbrugerlicensaftale for at kunne downloade softwaren.