Kontakt os her

LINAK® privatlivspolitik

 

Tak fordi du læser vores privatlivspolitik. Vi værner om dit privatliv, og med denne privatlivspolitik vil vi underrette dig om, hvilke personoplysninger vi indsamler, hvordan og hvorfor vi indsamler personoplysninger, hvordan de kan bruges af os, hvem vi deler dem med, og om dine rettigheder som registreret.

For nemheds skyld har vi inddelt denne privatlivspolitik i underafsnit baseret på den mest almindelige interaktion, du måtte have med LINAK som databehandler/dataansvarlig. Du kan være omfattet af mere end ét underafsnit. I sådanne tilfælde vil oplysningerne i hvert underafsnit gælde for dig.

Denne privatlivspolitik omfatter ikke personoplysninger om medarbejdere hos LINAK, jobansøgere, der bruger vores rekrutteringsportal, eller andre relationer, der er underlagt separate privatlivspolitikker (som yderligere oplyst, hvis det er relevant).

Vi beder dig om ikke at sende følsomme personoplysninger til os, såsom race eller etnisk oprindelse, politisk overbevisning, religion eller tro, helbredsoplysninger, biometriske eller genetiske kendetegn, kriminelle forhold eller fagforeningstilhørsforhold. Vi indsamler ikke sådanne oplysninger fra dig, medmindre du har givet samtykke dertil, eller det er fastlagt ved lov.

Vores virksomhed, tjenester samt vores hjemmesider er ikke målrettet eller beregnet til børn.

Hvem er vi?
LINAK Group er en international virksomhed, der beskæftiger sig med at designe og producere elektriske lineære aktuatorsystemer. LINAK A/S har hovedkontor i Guderup og er repræsenteret i mere end 30 lande over hele verden enten gennem egne datterselskaber og afdelinger eller gennem distributører. Du finder en liste over afdelingerne i LINAK Group her: LINAK datterselskaber og distributører globalt.

Hjemmesiden drives af LINAK A/S. LINAK A/S er i de fleste tilfælde dataansvarlig for dine personoplysninger. Hvis dine personoplysninger indsamles eller behandles i din egenskab af kunde eller modtager af markedsføringsmateriale, vil dit lokale LINAK datterselskab være fælles dataansvarlig sammen med LINAK A/S.

Vores kontaktoplysninger er medtaget til sidst i denne privatlivspolitik.

 

Personoplysninger indsamlet af LINAK– hvad, hvordan og hvorfor

 

Besøgende på hjemmesiden
Når du besøger vores hjemmeside(r), indsamler vi automatisk personoplysninger fra dig. De indsamlede personoplysninger omfatter blandt andet:

  • Din IP-adresse, operativsystem og platform, browsertype, navigation på siderne og andre oplysninger om, hvordan du interagerer med vores hjemmeside. Det kan eksempelvis være, at du har klikket på en annonce for LINAK, før du besøgte vores hjemmeside og/eller kontaktformular.
  • Oplysninger, der er indtastet i vores kontaktformularer, såsom e-mail, navn, telefonnummer, geografisk område og andre oplysninger vedrørende din henvendelse, som du har afgivet.
  • Undersøgelser og kundetilfredshed, f.eks. besvarelser af undersøgelser.

Vi indsamler personoplysninger om besøgende på webstedet ved hjælp af cookies. Omfanget af en sådan indsamling afhænger af din accept af de forskellige typer cookies (marketing, statistik og præferencecookies). Yderligere information kan ses under cookie politik på vores hjemmeside.

Vi benytter interessebaseret annoncering for vores produkter. Hvis du accepterer marketing-cookies fra LINAK, når du besøger vores hjemmeside, kan du få vist annoncer for LINAK på forskellige andre platforme. Vi behandler personoplysninger tilhørende besøgende på vores hjemmeside til følgende formål:

  • Drive, forbedre og optimere resultaterne og den besøgendes oplevelse af vores hjemmesider og tjenester.
  • Indsamle anonyme tilbagemeldinger og brugsdata for at få en bedre forståelse af de besøgende på vores hjemmeside og tilbyde bedre og tilpassede tjenester via hjemmesiden.
  • Øge sikkerheden, blokere for eventuel spam, fejlretning og teknisk vedligeholdelse.
  • Udarbejde statistikker.
  • Tilbyde personaliseret reklame (hvis marketing-cookies accepteres). Vi og vores annoncepartnere benytter trackingværktøjer på sociale medier, f.eks. Facebook Pixel og LinkedIn Pixel.
  • Med henblik på overholdelse af retlige forpligtelser kan vi være underlagt visse betingelser.

ReadMoreButton

 

Modtagere af markedsføringsmateriale
Når du har accepteret at modtage markedsføringsmateriale fra LINAK, indsamler vi personoplysninger, som vi bruger til at sende nyheder, information, oplysninger om arrangementer og tilbud for at forbedre og tilpasse din oplevelse som modtager af markedsføringsmateriale fra LINAK.

Derudover kan vi i nogle lande alt efter gældende lokal lovgivning sende markedsføringsmateriale til dig, selvom du ikke har accepteret at modtage sådan markedsføringsmateriale, men du kan til enhver tid fravælge en sådan kommunikation ved at afmelde dig.

De personoplysninger, som LINAK indsamler og behandler til disse formål, er blandt andet:

  • Personlige oplysninger, såsom dit navn og dine sprogindstillinger.
  • Kontaktoplysninger, såsom din (arbejds)adresse, geografisk område, telefonnummer og e-mailadresse.
  • Arbejdsrelaterede oplysninger, såsom din branche, stilling, arbejdsgiver og interesseområder.
  • Oplysninger om interaktioner med dig, såsom dit samtykke til at modtage markedsføringsmateriale, effektiviteten af markedsføringstiltag, markedsføringspræferencer, produktsøgninger og interesser samt oplysninger om salgsbesøg, arrangementer eller messedeltagelse.
  • Nærmere oplysninger om deltagelse i lodtrækninger og konkurrencer.
  • Aktivitet på relevante tredjepartsplatforme, såsom sociale medier (i overensstemmelse med dit samtykke/indstillinger på sådanne sociale medier/cookie-samtykke).
  • Undersøgelses- og kundetilfredshedsdata, såsom svar på undersøgelser (når de ikke er anonyme), feedback til LINAK eller LINAK-medarbejdere.
  • Optimering af markedsføringstjenester, f.eks. analyse af kundekrav for at målrette annoncering eller informere dig om øvrige produkter.
  • Optimering og udvikling af supportydelser.
  • Overholdelse af retlige forpligtelser, såsom markedsførings- og databeskyttelseslovgivning.

ReadMoreButton

 

Kunder
Når du er kunde hos LINAK eller arbejder for en virksomhed, der er kunde hos LINAK, indsamler vi personoplysninger, som vi bruger til at give dig og din arbejdsgiver relevante oplysninger om LINAK og LINAK produkter, til at behandle ordrer og reklamationer og til andre formål, der er relevante for det kommercielle forhold.

De personoplysninger, som LINAK indsamler og behandler til disse formål, er blandt andet:

  • Personlige oplysninger, såsom dit navn og sprog.
  • Kontaktoplysninger, såsom din arbejdsadresse, geografisk område, telefonnummer og e-mailadresse.
  • Arbejdsrelaterede oplysninger, såsom din branche, stilling, arbejdsgiver og interesseområder.
  • Salgsrelaterede oplysninger (i det omfang sådanne oplysninger omfatter personoplysninger), såsom e-mailkorrespondancer, oplysninger om salgsbesøg og deltagelse i LINAK arrangementer, købs-/ordreoplysninger om igangværende og tidligere ordrer, tilbud, leveringsadresser, rabatordninger og incitamentsordninger.
  • Produktoplysninger (i det omfang sådanne oplysninger omfatter personoplysninger), såsom produktoplysninger, datablade og garantikrav.
  • Oplysninger relateret til kundesupport, såsom e-mailkommunikation, opkaldsnotater og oplysninger indtastet i kontaktformularer.
  • Transaktions- og finansielle oplysninger vedrørende kunden (i det omfang sådanne oplysninger omfatter personoplysninger), såsom fakturaoplysninger, bankoplysninger og oplysninger om kreditoplysningsbureauer.
  • Oplysninger om besøg hos LINAK (i det omfang det er oplyst til eller arrangeret af LINAK), f.eks. registrering af besøgende og rejsedokumenter.
  • Undersøgelses- og kundetilfredshedsdata (under forudsætning af at de ikke er anonyme), såsom svar på undersøgelser og feedback til LINAK.

Ovennævnte personoplysninger indsamles kun i det omfang, det er nødvendigt og relevant for kundeforholdet og interaktionen med LINAK. Som hovedregel indsamler vi dine oplysninger direkte fra dig eller din arbejdsgiver, når de indgår som led i produktordrer eller på anden måde i det kommercielle forhold.

Vi anvender de relevante personoplysninger til at sikre et personligt kundeforhold baseret på dine præferencer og interaktion med LINAK. Derudover anvender vi de relevante personoplysninger til følgende formål:

  • Styring af kunderelationer, f.eks. overvågning, analyse, administration og støtte til kundeforholdet fremadrettet.
  • Optimering af marketing- og salgsaktiviteter.
  • Kommunikation og formidling.
  • Planlægning, udførelse og styring af kontraktforholdet med kunden.
  • Overholdelse af retlige forpligtelser, f.eks. i forbindelse med eksportkontrol og sanktionsscreening.

ReadMoreButton

 

Erhvervsmæssige brugere af LINAK digitale tjenester
LINAK tilbyder forskellige digitale tjenester til kunderne, herunder softwareapplikationer (apps), digitale produktplatforme osv.

Bemærk: Hvis du er privat/erhvervsmæssig slutbruger af en digital tjeneste fra LINAK, henvises til afsnittet "Slutbrugere af LINAK softwareapplikationer (apps)". Med vores digitale tjenester tilbyder vi dig en forbedret kundeoplevelse og funktionalitet i forbindelse med vores produkter. Nogle, men ikke alle, af disse digitale tjenester, kræver, at vi behandler personoplysninger. Nogle af vores digitale tjenester gemmer og behandler kun data på din enhed, og som sådan vil de ikke blive delt med LINAK eller andre tredjeparter. Privatlivspolitikken og vilkårene for brug af den respektive digitale tjeneste indeholder mere detaljerede oplysninger om gældende databehandling i forbindelse med den pågældende digitale tjeneste.

De indsamlede personoplysninger kan bl.a. omfatte:

  • Personlige oplysninger som f.eks. navne, bruger-ID/login samt adgangskode og sprogindstillinger.
  • Kontaktoplysninger, såsom din arbejdsadresse, telefonnummer, e-mailadresse og geografiske placering.
  • Oplysninger vedrørende brug af den digitale tjeneste, såsom interaktive funktioner, produkttilslutning og aktivitet, oplysninger om ydeevne og diagnosticering og statistikker, enhedstype, operativsystem, præferencer og gemte funktioner.
  • Lokaliseringsdata (f.eks. til Bluetooth®-forbindelse).

Ovennævnte oplysninger indsamles kun i det omfang, det er nødvendigt og relevant for din brug af vores digitale tjenester. De oplysninger, vi indsamler, indsamles direkte fra dig og/eller via din brug af vores digitale tjenester.

ReadMoreButton

 

Slutbrugere af LINAK digitale tjenester
LINAK tilbyder digitale løsninger såsom softwareprogrammer, softwareapplikationer (apps) og digitale produktplatforme ("digitale tjenester") med nogle af produkterne, så slutbrugeren får en bedre oplevelse. Nogle, men ikke alle, af disse digitale tjenester, kræver, at vi behandler personoplysninger.

Desuden gemmer og behandler nogle af vores digitale tjenester kun data på din enhed, og som sådan vil de ikke blive delt med LINAK eller andre tredjeparter. Privatlivspolitikken og vilkårene for brug af den respektive digitale tjeneste indeholder mere detaljerede oplysninger om gældende databehandling i forbindelse med den digitale tjeneste.

De indsamlede personoplysninger kan bl.a. omfatte:

  • Personlige oplysninger som f.eks. navne, bruger-ID/login samt adgangskode og sprogindstillinger.
  • Kontaktoplysninger, såsom din adresse, telefonnummer, e-mailadresse og geografiske placering.
  • Oplysninger vedrørende brug af appen, såsom interaktive funktioner, produkttilslutning og aktivitet, oplysninger om ydeevne og diagnosticering og statistikker, enhedstype, operativsystem, præferencer og gemte funktioner.
  • Lokaliseringsdata (f.eks. til Bluetooth®-forbindelse).

Ovennævnte oplysninger indsamles kun i det omfang, det er nødvendigt og relevant for din brug af vores digitale tjenester. De oplysninger, vi indsamler, indsamles direkte fra dig og/eller via din brug af vores digitale tjenester.

ReadMoreButton

 

Leverandører
Når du arbejder for en virksomhed, der er leverandør til LINAK, kan vi indsamle personoplysninger til brug for vores forretningsrelation.

De personoplysninger, som LINAK indsamler og behandler til disse formål, er blandt andet:

  • Personlige oplysninger, såsom dit navn og dine sprogindstillinger.
  • Kontaktoplysninger, såsom din arbejdsadresse, geografisk område, telefonnummer og e-mailadresse.
  • Arbejdsrelaterede oplysninger, såsom din branche, stilling og arbejdsgiver.
  • Leverandørrelaterede oplysninger (i det omfang sådanne oplysninger omfatter personoplysninger), såsom e-mailkorrespondancer, produktoplysninger, ordreoplysninger og garantikrav.
  • Transaktions- og finansielle oplysninger om leverandøren (i det omfang sådanne oplysninger omfatter personoplysninger), såsom fakturaoplysninger, bankoplysninger og oplysninger om kreditoplysningsbureauer.

Ovennævnte oplysninger indsamles kun i det omfang, det er nødvendigt og relevant for vores forretningsforhold og dine interaktioner med LINAK. Som hovedregel indsamler vi dine oplysninger direkte fra dig eller din arbejdsgiver, når de indgår som led i produktordrer eller på anden måde i det kommercielle forhold.

Vi bruger de relevante personoplysninger til den daglige administration i forhold til vores forretningsforhold, herunder, men ikke begrænset til:

  • Planlægning, administration og behandling af fakturaer.
  • Sikring af overholdelse af retlige forpligtelser, f.eks. i forbindelse med eksportkontrol og sanktionsscreening.
  • Administration og håndhævelse af kontraktlige forpligtelser.

ReadMoreButton

 

Retsgrundlag for behandling af personoplysninger
LINAK behandler kun personoplysninger for at forfølge et legitimt formål og under forudsætning af, at der er et retsgrundlag for en sådan behandling. Sådanne retsgrundlag omfatter:

  • At du giver samtykke til behandlingen.
  • At behandlingen er nødvendig for opfyldelse af en kontrakt.
  • At behandlingen er nødvendig for at opfylde retlig(e) forpligtelse(r), som LINAK er underlagt.
  • At behandlingen er baseret på legitime interesser, og sådan behandling er begrænset og ikke er til skade for dig.
 

Hvem deler vi dine personoplysninger med?
LINAK kan dele dine personoplysninger, når de er nødvendige til de formål, der er beskrevet ovenfor. Vi kan dele personoplysninger som følger:

  • Internt i LINAK koncernen.
  • Med LINAK forretningspartnere, f.eks. salgs- og marketingpartnere, partnere inden for digitale tjenester og IoT, logistikpartnere osv.
  • Med IT-serviceudbydere og databehandlere, der handler på vegne af LINAK, f.eks. i forbindelse med hostingtjenester, IT-support, cloudtjenester osv.
  • Med LINAK konsulenter og rådgivere.
  • Andre bemyndigede tredjeparter, som har brug for at få adgang til eller opbevare personoplysninger i henhold til gældende lovgivning.

LINAK vil aldrig sælge dine personoplysninger eller forsætligt dele dem med uautoriserede tredjeparter.

 

Sociale medier
For at optimere vores aktiviteter på sociale medier som LinkedIn og Facebook benytter vi værktøjer såsom lead ads og Facebook Custom Audiences. Vi betaler platformene for at hjælpe os med at finde relevante personer at målrette vores reklame og andet marketingindhold efter. Kriterierne for målretning fastsættes enten af LINAK eller det pågældende sociale medie. Sådanne sponsorerede og målrettede annoncer er markeret med "Sponsoreret". Hvis du klikker på vores opslag, registrerer vi dette.

 

Overførsel af personoplysninger
I visse tilfælde kan dine personoplysninger blive overført på tværs af landegrænser. Vi er meget påpasselige med at sikre, at gældende databeskyttelseslove og andre lokale krav efterleves ved overførsel af data på tværs af landegrænser.

 

Profilering
Vi kan anvende profilering til at tilbyde dig personligt indhold og interaktioner, hvis vi har lovhjemmel dertil. Dette kan omfatte, men er ikke begrænset til, målrettede annoncer og andet markedsføringsmateriale, som vi mener vil være af interesse for dig.

I det omfang det er muligt, anonymiserer og aggregerer vi data, når vi udfører vores analyser og udarbejder statistik.

 

Opbevaring af personoplysninger
LINAK opbevarer kun personoplysninger, så længe det med rimelighed er nødvendigt til det formål, de blev indsamlet til, og aldrig længere end foreskrevet i gældende lovgivning. I nogle tilfælde kan LINAK være nødt til at opbevare data længere end nødvendigt til det formål, de blev indsamlet til, for at overholde lovkravene om opbevaring. I nogle tilfælde vil vi gemme data i anonymiseret form til statistiske formål i stedet for at slette dem.

 

Sådan beskytter vi dine personoplysninger
Vi har truffet passende tekniske og driftsmæssige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod utilsigtet eller overlagt manipulation, tab, ødelæggelse samt uautoriserede personers adgang hertil. Vores sikkerhedsforanstaltninger bliver regelmæssigt gennemgået, f.eks. for at takle nye teknologier.

Vi har indført skriftlige procedurer og processer med henblik på beskyttelse af personoplysninger og underviser løbende vores medarbejdere i databeskyttelse.

 

Dine rettigheder
Du har visse rettigheder i forbindelse med de personoplysninger, vi behandler. Det omfatter:

  • Din ret til at få vores bekræftelse på, om personoplysninger vedrørende dig behandles, og i givet fald adgang til personoplysningerne. Denne ret er dog underlagt lovbestemte begrænsninger, det vil sige, at den ikke er en absolut ret.
  • Din ret til at gøre indsigelse mod indsamlingen og den videre behandling af dine personoplysninger, hvis behandlingen ikke er baseret på et lovkrav eller på anden måde er nødvendig.
  • LINAK vil efter anmodning slette eller rette alle oplysninger, der er urigtige eller forkerte.
  • Hvis du har givet samtykke til, at LINAK må varetage enhver behandling af dine personoplysninger, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage for fremtiden. En sådan tilbagetrækning vil ikke påvirke lovligheden af behandlingen før din tilbagetrækning af samtykket eller behandlingen baseret på et andet retsgrundlag end samtykket.
  • Din ret til i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format at modtage personoplysninger om dig, som du har givet til os, og din ret til at transmittere disse oplysninger til en anden dataansvarlig.
  • Hvis du mener, at vi behandler eller har behandlet dine personoplysninger ulovligt, kan du indgive en klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, telefon +45 33 19 32 00 og dt@datatilsynet.dk eller den respektive lokale tilsynsmyndighed.

Hvis du har spørgsmål vedrørende denne privatlivspolitik eller vores behandling af dine personoplysninger eller ønsker at udøve nogen af dine rettigheder, der er anført herover, kan du kontakte os her eller via telefon på +45 73 15 15 15.

 

Vores postadresse er:
LINAK A/S
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg, Danmark
Att.: Data Protection Manager

Ændringer:
Vi forbeholder os ret til at ændre denne privatlivspolitik til enhver tid. Ændringer og opdateringer vil fremgå af vores hjemmeside.

Senest opdateret:
Marts 2022

Bluetooth® term og logo er registrerede varemærker ejet af Bluetooth SIG, Inc. og enhver brug heraf af LINAK® sker på baggrund af en licens.

LINAK nyheder

Hold dig opdateret om lineær aktuatorteknologi

Tilmeld