Red Dot-prisen uddeles én gang om året. Product Design har til opgave at finde årets bedste produkter. Red Dot-dommerpanelet udvælger produkter, der kan vinde en pris, fordi de er æstetisk tiltalende, funktionelle, smarte eller innovative, men det, de alle har til fælles, er deres enestående design.
I år har LINAK betjeningerne i DPI-serien med sit strømlinede design, sin intuitive betjening og indbyggede antikollisionssensor vundet en Red Dot Award i den anerkendte Red Dot Designkonkurrence.
En unik kombination af design og innovation
For LINAK er det en særlig ære at modtage en eftertragtet Red Dot award i kategorien Product Design 2023. Selve designet var en af de centrale faktorer i udviklingen af betjeningerne i DPI-serien.
Vi har skabt et nyt elegant og slankt design, hvor de normale knapper ikke er integreret i betjeningen. Kort sagt er knapperne på en konventionel betjening altid et kompromis, for de er sjældent brugervenlige, og de vanskeliggør designet og teknologien, og derfor har vi valgt at integrere de avancerede funktioner i en app.
Hvis der kommer opdateringer eller nye funktioner, er det hurtigt og nemt for brugerne at opdatere Desk Connect-appen (fås til iOS og Android ), hvilket forlænger produktets levetid.
DPI'en er vores første betjening, der har en indbygget antikollisionssensor, hvilket er en innovativ LINAK teknologi, som giver en enestående antikollisionsfunktionalitet.
Indbygget antikollision imponerede dommerpanelet fra Red Dot
Ud over DPI'ens strømlinede funktionalitet og udseende var dommerpanelet imponeret over den integrerede antikollisionssensor, der er med til at forhindre beskadigelse af bordet eller inventar under bevægelse.
Hæve-/sænkefunktionen, der aktiveres ved at tippe betjeningen er også en imponerende funktion, der betyder, at brugeren kan hæve eller sænke bordet uden at fjerne blikket fra computerskærmen.
Du kan læse mere om DPI-serien i Red Dot online udstillingen her og på produktsiderne: DPI1K og DPI1C med display.
Og forresten... vi gjorde det igen!
Det er ikke for at føre os frem, men det er ikke den første pris, vi har vundet for DPI-serien. Den modtog også prisen "Special Mention" for 'Excellence in Business-to-Business Office Solutions' ved den prestigefyldte German Innovation Awards.
Det er også anden gang, at LINAK har vundet en Red Dot for sine innovative bordbetjeninger. Første gang var for betjeninger i DPG-serien i 2018.
Hvad er en Red Dot Award?
“Red Dot Award: Product Design“ går helt tilbage til 1955. Siden da er prisen blevet uddelt til årets bedste produkter. Tro mod mottoet: "På jagt efter godt design og innovation" evaluerer et internationalt dommerpanel produkterne efter individualitet og originalitet. I 2023 blev der indsendt produkter fra 60 lande, som blev bedømt i 51 konkurrencekategorier af et dommerpanel på 43 medlemmer.