LINAK råder over et af de mest avancerede testcentre for elektriske aktuatorer på verdensplan. Alle aktuatorer skal gennemgå et omfattende testprogram, før de forlader fabrikken. Vores aktuatorer til landbruget og industrien gennemgår de mest omfattende testprogrammer.
Eksponering for salt og kemikalier
Aktuatorer til regulering af landbrugsmaskiner såsom gødningsspredere og sprøjtemaskiner bliver uundgåeligt udsat for forskellige kemikalier. Aktuatorer til lystbåde til havsejlads undgår ikke påvirkning af saltvand. LINAK fremstiller løsninger til begge typer applikationer og for at sikre fejlfri drift og høj driftsikkerhed, gennemgår aktuatorerne en række omfattende test.
LINAK industrielle aktuatorer anbringes i 500 timer i et saltspraykammer ved en temperatur på 40°C og en relativ luftfugtighed på 93%. De bliver påført forskellige kemikalier gentagne gange, og hvert kemisk stof sidder på aktuatoren i mindst 100 timer.
Derfor er LINAK aktuatorer pålidelige!
Derfor er korrosionstest vigtige
Når udstyr svigter på grund af korrosion fremkaldt af salt eller aggressive kemikalier, kan det indebære store omkostninger. Og i værste fald kan det være farligt for den person, der betjener udstyret, hvis aktuatoren ikke fungerer korrekt.

Korrosive stoffer i landbruget
Driftsikkerheden er vigtigst, når landmanden gøder sine marker. Aktuatorer på maskiner såsom gødningsspredere og sprøjtemaskiner udsættes hyppigt for stærkt aggressive stoffer. Hus og pakninger skal kunne modstå stofferne, så aktuatoren fungerer fejlfrit i mange år.
For at sikre den nødvendige tæthedsgrad påføres vores aktuatorer kemikalier såsom diesel, hydraulikolie, ethylenglycol, ureanitrogen og NPK-gødning. Aktuatorerne skal bestå en fuld ydeevne test under påvirkning af de forskellige stoffer og kemikalier.
Slid og ælde fremkaldt af saltvand
Elektriske aktuatorer bruges til at skabe øget komfort på lystbåde overalt i verden. Men enhver sejler ved også, at både skib og udstyr bliver hårdt belastet af sol og saltvand. Temperaturudsving og ændringer i luftfugtigheden gør bare ondt værre.
Omfattende test, hvor aktuatorerne udsættes for saltholdig vanddamp, sikrer, at vores aktuaturer kører med fuld ydeevne i hele levetiden, selv når de bruges under nogle af de mest krævende forhold på jorden.
