Den er mindre end en almindelig USB-nøgle – cirka samme størrelse som hætten til din kuglepen. Det er den helt nye LINAK Anti-Collision™ løsning med navnet Desk Sensor 1 (DS1). Den kan integreres i næsten alle LINAK systemer til borde, og den er designet som en Plug & Play™ enhed, så den er nem at integrere i dit LINAK bordsystem.
Intelligent gyroscopenhed registrerer bløde og hårde forhindringer
Den centrale komponent i den nye og intelligente bordbeskyttelse er en følsom gyroskopenhed indbygget i DS1. Den lille og kompakte plug-in-adapter (DS1) registrerer selv den mindste hældning af bordpladen – både når bordet kører op og ned. Hvis selv en minimal hældning registreres, standser bevægelsen, og bordet kører i modsatte retning, så man undgår kollision og skade på bordet eller den genstand, det støder ind i.
Endnu en fordel ved den nye Desk Sensor 1 anti-kollisionsløsning er, at den både kan registrere bløde og hårde genstande. Uanset om bordet er ved at køre ind i en kaffekop placeret på en genstand under bordet eller en polstret kontorstol, registrerer bordet det med det samme, og standser bevægelsen og kører i modsatte retning.
Plug & Play - tilslut DS1 enheden til bordet
Det er nemt at integrere DS1 antikollisionsenheden i dit LINAK kontorbordssystem. Til standardsystemer med en CBD6S kontrolboks tilsluttes enheden ganske enkelt til kontrolboksen, og bordet er kollisionssikret.
På systemer, der benytter DL IC (integreret styring) løftesøjler, kan DS1 integreres med et T-fordelingsstykke og et serielt kabel.
Fungerer med eksisterende anti-kollissionsløsninger - og uden
Der er mulighed for at kombinere Desk Sensor 1 med den kendte PIEZO™ Anti-Collision™ teknologi, så du opnår en endnu bedre kollisionssikring.
Læs mere om vores kollisionssikringsløsning til kontorborde på siderne om Teknologi & trends.
Hvis du har spørgsmål om DS1, og hvordan enheden kan forbedre din løsning til elektrisk justering af borde, er du velkommen til at kontakte os.