Kontakt os her
Nyheder 20. august 2019

Den nye Desk Control App fokuserer på brugerstatistik

Nem at installere og bruge, automatisk tilslutning til bordet og udvidet integration af statistik. LINAK® Desk Control™ App er blevet væsentligt forbedret, så brugerne kan definere udfordringer og bruge hæve-/sænkebordets indstillingsmuligheder mere aktivt – og i sidste ende forbedre vanerne i dagligdagen.

Desk Control Apps

Et hæve-/sænkebord skal ikke kun ses som en arbejdsplads, hvor man enten kan stå eller sidde. Det handler også om bevægelse. Vores forskning viser, at mange brugere ikke udnytter mulighederne optimalt. Vi starter altid med de bedste hensigter, men vi glemmer det let i løbet af dagen.

Derfor har vi indbygget en påmindelsesfunktion i mange af vores bordkontakter og i Desk Control App. Med den nye udgave af appen lancerer vi markante forbedringer til støtte for slutbrugerne. Læs mere herunder:

Det styrker motivationen, når belønningen er tydelig
En af de centrale funktioner i LINAK Desk Control App er påmindelsesfunktionen, der giver motiverende meddelelser til brugeren. Den nye udgave af appen er i langt højere grad baseret på statistik. Brugergrænsefladen er væsentligt forbedret, så det er blevet meget nemmere for brugeren at følge sin brug af bordet gennem dagen.

Fra adfærdsteorien ved vi, at belønning virker - selv i det små. Derfor har vi indlagt små meddelelser, hvor appen roser brugeren og vedkommendes brug af bordet.

Statistik, der er nem at tilgå
Fra undersøgelser ved vi, at mange brugere foretrækker at indstille bordet med det faste bordpanel, f.eks. Desk Panel DPG. Statistikken foretrækker brugerne derimod at have på telefonen.

For at imødekomme brugernes ønsker har vi gjort det meget nemmere for brugeren at følge den daglige brug af bordet i forhold til de mål, der er sat, og få overblik over, hvor mange kalorier der er forbrændt. Appen holder nu styr på brugerens vej frem mod det fastsatte mål og markerer milepælene.

Positive og opmuntrende beskeder baseret på data og brugerens indstillinger påminder brugeren om, hvornår det er tid til at stå op, så brugeren får hjælp til at holde motivationen højt hele dagen.

Automatisk tilslutning mellem app og bord
Som en ekstra funktion har vi sørget for, at appen kan huske telefonen, når den én gang har parret telefonen med bordet. Når brugeren kommer til sit bord om morgenen, tilsluttes appen automatisk til bordet og fortsætter med at logge data, der hvor den slap dagen før.

Desk Control App understøtter DPG
Desk Control App er det perfekte tilbehør til dit kontorbord – især hvis du benytter alle funktionerne i den intuitive betjening, Desk Panel DPG1C, med integreret Bluetooth®, som i øvrigt har vundet Red Dot Award designprisen. Det er nemt at parre appen med betjeningen, så brugeren kan gemme sine personlige indstillinger på telefonen. Det har faktisk aldrig været nemmere at lægge favoritindstillinger ind i appen.

Appen fås både til iOS og Android. Hent den gratis i App Store eller Google Play.

Hvis du vil vide mere om LINAK Desk Control App, og hvordan du får en specialtilpasset udgave, er du velkommen til at kontakte os.

Bluetooth® term og logo er registrerede varemærker ejet af Bluetooth SIG, Inc. og enhver brug heraf af LINAK® sker på baggrund af en licens.

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.

Kontakt os

LINAK nyheder

Hold dig opdateret om lineær aktuatorteknologi

Tilmeld