Her kan du lære om alle aspekter af markedets bedste industrielle aktuatorer og teknologien bag. Vores nye "Actuator Academy™" er et bibliotek over videoer og information, hvor vi gennemgår de primære komponenter, og hvordan de påvirker den lineære aktuators funktion. Du kan lære om intelligent aktuatorstyring, og hvordan vi tester industrielle aktuatorer, og du får en række tips om, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge en elektrisk bevægelsesløsning.
Vi fejrer 40 år med industrielle bevægelsesløsninger
I 40 år har LINAK leveret elektriske aktuatorer til industrimaskiner i hele verden. Nu deler vi den viden, vi har opbygget gennem årene, med dig. For at markere vores jubilæum har vi besluttet at oprette Actuator Academy.
“Hvis du interesserer dig for teknologi og ønsker at opgradere din viden om elektriske bevægelsesløsninger, er du havnet det helt rigtige sted”, siger Morten Junker, der er direktør for LINAK® TECHLINE®.
“Akademiet er også noget for dig, hvis du leder efter en elektrisk bevægelsesløsning til en applikation. Det perfekte udgangspunkt for din beslutningsproces."
Ud over at vidensdele og sætte fokus på aktuatorteknologi, håber Morten Junker også at kunne inspirere unge ingeniører til at drive udviklingen af elektriske bevægelsesløsninger et skridt videre.
Academy er et vidensbibliotek, der løbende udbygges
Fra starten er Actuator Academy fyldt med materialer om alt lige fra aktuatorbremser og koblinger til jævnstrømsmotorer og spindeldesign. Men ifølge Morten Junker er det kun en start.
“Vi lancerer et bibliotek med videoer og information, hvor vi gennemgår nogle af de primære komponenter i en moderne elektrisk lineær aktuator. Men målet er løbende at lægge nyt materiale ud på Actuator Academy. Vi har meget mere at fortælle," konkluderer Morten Junker.
Velkommen til LINAK® Actuator Academy om industrielle aktuatorer.