Tirsdag den 23. oktober kl.15:10 vil der lyde en klokke i industrikvarteret i det nordlige Silkeborg. Klokken er startskuddet til det årlige Knæk Cancer løb for LINAK Danmarks ansatte. Konceptet er ganske simpelt. De ansatte har 1 time til at løbe eller gå en fast rute på 2 km, så mange gange de kan. For hver afsluttet runde inden for den afsatte time, doneres der 125 kr. til Knæk Cancer.
Den lidt utraditionelle måde at samle ind på, blev afprøvet for første gang i 2017, hvor 38 medarbejdere deltog og samlede 16.000 kroner ind. Det undrer ikke virksomhedens administrerende direktør, Peter Duch-Svenson, at så mange valgte at bruge en time efter arbejdstid på at løbe for det gode formål;
”Cancer er desværre en sygdom, som mange af os har eller har haft rigtig tæt ind på livet. Vi har alle en interesse i at få sygdommen knækket, og jeg er stolt af, at vi kan stable sådan et løb på benene, hvor så mange af vores ansatte vælger at deltage”.
Ikke nok med at de ansatte i LINAKs danske datterselsskab har lyst til at deltage, så har lysten også bredt sig ud over landets grænser. LINAK Danmark A/S har ansvaret for LINAKs polske datterselskab, og da de 5 medarbejdere her hørte om løbet og det gode formål, var de slet ikke i tvivl om, at de gerne ville bakke op og deltage i kampen om at knække cancer. Startskuddet lyder derfor også et sted i Warszawa på samme tid.
Til spørgsmålet om, hvorvidt det ikke ville være nemmere blot at lave en medarbejderindsamling eller donere et større beløb fra virksomheden selv, er svaret fra den administrerende direktør helt klart;
”Du kan sagtens lave en medarbejderindsamling, hvor medarbejderne selv bestemmer, hvor meget af deres løn de vil donere – det har vi da også gjort tidligere. Jeg er dog rigtig glad for ideen om, at vi samler ind på en måde, hvor vi også sætter sundhed hos vores egne medarbejdere i fokus”, fortæller Peter Duch-Svenson, og uddyber;
”Forskning har vist, at du igennem kost og motion kan være med til selv at minimere risikoen for kræft. Ved vores Knæk Cancer løb er det os som virksomhed, der giver et beløb, hver gang en medarbejder har løbet en runde. På den måde belønner vi både vores ansatte og tilgodeser et helt fantastisk godt formål. Og vigtigst af alt – så gør vi det i fællesskab.”