Apps til mobile enheder er i hastig vækst, og kunderne er glade for at bruge de mange apps. Det er vi også hos LINAK. Derfor har vi udviklet: LINAK Bed Control App i standardudgaven og Software Development Kit (SDK), så du kan tilpasse Bed Control App og udvikle din egen unikke app.
Alle LINAK systemer til komfortsenge med enten dobbelt-aktuator TD4 eller LINAK Bluetooth® adapter kan bruges sammen med alle vores digitale håndbetjeninger. Dine kunder bruger allerede smartphone eller en anden mobil enhed til mange dagligdags gøremål - så hvorfor ikke også til at indstille sengen?
Der er tre udgaver:
LINAK Bed Control App: Dine kunder henter LINAK Bed Control App direkte i app-butikkerne. Den er gratis og fås til alle platforme allerede.
Tilpasset udgave af Bed Control App: Du kan integrere dit brand visuelt i appen og stille din egen app til rådighed i app-butikkerne. Vi gør arbejdet for dig - du skal blot vælge baggrundsfarve, logo og links for at tilpasse Bed Control App. Du gør dit brand synligt over for kunderne i tre enkle trin.
Software Development Kit (SDK): Skræddersy din egen app efter dine konkrete ønsker. Med LINAK SDK og en appudviklers hjælp kan du udvikle en skræddersyet oplevelse for dine kunder.
Hvis du vil vide mere om de forskellige digitale løsninger fra LINAK, blandt andet SDK, eller du vil drøfte en ide med os, er du velkommen til at kontakte os.