Intelligente aktuatorer sikrer perfekt klimastyring
Moderne staldbygninger til dyrehold kræver umærkelig ventilation og effektiv klimaregulering. Forbrugerne kræver større dyrevelfærd, og landmændene er samtidig presset økonomisk til at øge effektiviteten. Intelligente elektriske aktuatorer til klimastyringssystemer hjælper landbruget til at skabe optimale forhold ved at:
- sende løbende tilbagemeldinger til klimasystemet og sikre stabil klimaregulering i stalden døgnet rundt
- give landmændene mulighed for at fjernstyre klimareguleringen forskellige steder i stalden
- skabe effektivitetsforbedringer med energibesparende og vedligeholdelsesvenlige løsninger
Vejret skifter med årstiderne - ja sommetider inden for samme dag. Landbruget efterspørger effektiv klimastyring for at sikre sig sunde dyr og optimering af produktionen. Elektriske aktuatorløsninger hjælper med at justere indsugningsventiler og ventilationsspjæld og sende løbende information tilbage til klimastyringssystemet, så man skaber de optimale forhold i staldbygningen.
LINAK aktuatorerne kan integreres direkte med næsten alle klimareguleringssystemer. Løsningerne giver løbende tilbagemeldinger til brug for automatisk justering af udluftning, luftfugtighed og temperatur eller udluftning af gasser og dunster.
Tilpasning af lokale forhold med aktuatorer
Smågrise trives bedst ved en anden temperatur end dyrene i resten af stalden. Aktuatorer til justering af dækselløftere kan også afskærme fra direkte ventilation. De integreres med klimastyringssystemet, og landmanden får præcise lokale tilbagemeldinger fra staldbygningen, som bruges til automatisk at regulere eller fjernstyre klimareguleringen og give dyrene optimale forhold.
Bedre omkostningseffektivitet med en energibesparende løsning
Elektriske aktuatorer er enkle at installere og har ikke svage punkter såsom slanger og ventiler. De er et miljøvenligt alternativ med lavt energiforbrug, ingen olielækager og lavt støjniveau. Endelig bliver aktuatorerne fra LINAK testet og certificeret til at køre under selv meget krævende forhold, og samtidig kræver de stort set ingen vedligehold.