Præcisionsarbejde på tekstilmaskiner med aktuatorløsninger
Ønsker om omkostningseffektivitet, miljøhensyn og bæredygtighed stiller store krav til tekstilbranchen. Udstyrsproducenterne bliver mødt med krav om at minimere nedetid og spild og samtidig levere bæredygtige løsninger. Med elektriske aktuatorer til at styre bevægelser på moderne tekstilmaskiner kan du tilføre flere fordele til din applikation:
- Omkostningseffektiv og miljøvenlig løsning
- Intelligent løsning, der er let at installere
- Testet og godkendt aktuatorteknologi
Nye regler om at reducere strømforbruget i tekstilproduktionen får virksomhederne til at lede efter nye måder at optimere processerne på uden at miste effektivitet. Det baner vej for nye teknologiløsninger såsom elektriske aktuatorer. LINAK løsningerne bidrager med intelligent styring af holdere og præcis oplægning af tekstiler.
Elektriske aktuatorer kræver hverken pumper eller kompressorer. Strømforbruget ved standby reduceres derfor markant - og for nogle aktuatorer er det næsten nul. De er generelt mere energieffektive, og da løsningen ikke kræver slanger, bortfalder vedligeholdelsen også, og nedetiden reduceres markant.
Tilbagemeldinger fra aktuatorer til finjustering af maskinerne
Løsningerne fra LINAK er enkle at integrere med styresystemer med BUS-kommunikation. Det giver mulighed for at overvåge maskinen og justere højde og position af holdere, skæreredskaber og andet meget præcist via fjernbetjening eller systemsoftwaren. Det kompakte design gør løsningen let at installere.
Grundigt testede løsninger med lang levetid
Hos LINAK bliver alle aktuatorer testet grundigt, før de frigives. De udsættes for stød, slag, konstant vibration, temperaturudsving og vand og rengøringsmidler ved rengøring. På baggrund af mange års erfaringer udvikler LINAK løsninger med garanteret lang levetid uanset driftsforholdene.